Servicedesk-medarbejder til statens administration med fokus på løn- og hr-systemer i Hjørring

dato

Har du lyst til at kombinere kundekontakt og service med muligheden for at gøre brug af dine faglige spidskompetencer inden for løn? Så er du måske vores nye kollega.

Statens Administration er et shared servicecenter og har som hovedopgave at levere løn- og regnskabsydelser til 160 statslige og selvejende institutioner. I vores tværgående kontor, Kunder og Rapportering, står Servicedesk for 1. level supporten på mange af de fællesstatslige og interne systemer.

Hvem er vi? Servicedesk og support lyder måske ret teknisk, men i teamet varetager vi primært faglig support med både forretnings- og procesmæssige spørgsmål. Du vil få mulighed for at dykke ned i varierende problemstillinger og skal kunne lide, at løsningen ikke ligger lige for.

En af dine kommende kollegaer Peter, fortæller:

”I Servicedesk oplever jeg, at jeg har muligheden for at bruge, udfolde og dygtiggøre mig i forhold til mine faglige kompetencer. Hvis man kan lide at grave ned i problemstillinger, kan lide at hjælpe andre og er nysgerrig af natur, så er Servicedesk lige stedet for dig. Dagene er sjældent ens, og så er vi samtidig et team, hvor sparring med hinanden er en prioritet og en nødvendighed for at kunne hjælpe kunderne bedst muligt. Det sociale kollegaer imellem er højt – vi har en helt igennem fantastisk teamånd, med plads til alle og godt humør.”

Om stillingen Vores kundeportefølje er alsidig, lige fra alle de statslige og selvejende institutioner til løn- og regnskabsdriften i Statens Administration. Vores tætteste samarbejdspartner er systemudviklingen i Økonomistyrelsen, som er 2. level support på mange af systemområderne. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv indgå i et samarbejde på tværs af Finansministeriets koncern, og sætter pris på en bred kontaktflade.

Dine opgaver vil f.eks. være:

  • Visitering og løsning af supportsager primært vedr. Statens HR, SLS og HR-løn samt integrationer mod andre fællesstatslige systemer.
  • Udarbejdelse og tilretning af vidensposter.
  • Deltagelse i mindre driftsprojekter.
  • Vejledning af brugere både skriftligt, telefonisk og via deling af skærm.
  • Koordinering af driftsudfordringer.
  • Bistå implementering af ny funktionalitet og systemændringer.
Vi forventer, at du er en aktiv medspiller, og at du i dagligdagen bidrager til, at vi løbende sammen udfordrer og videreudvikler på vores opgaver.

Om dig Vi forestiller os, at du har kendskab til Statens HR, Statens lønsystem SLS eller lignende løn og HR-systemer. Måske har du erfaring med at arbejde i et Servicemanagement system, men det er ikke et krav. Stillingen i Servicedesk medfører en høj grad af interaktion med kunder, leverandører og kollegaer. Du skal kunne formulere dig skriftligt og være komfortabel med kontakt via skype eller telefonisk.

Du skal være serviceminded, brænder for at hjælpe andre, har et godt overblik samt evner at følge opgaverne helt til dørs. Det er vigtigt, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage til den gode stemning. Vi arbejder teamorienteret, og det er derfor vigtigt, at du i din dagligdag har lyst til og fokus på samarbejde, vidensdeling og fælles mål. Du vil få 20 gode kollegaer, der hver især beskæftiger sig med forskellige systemområder og typisk kommer med en baggrund inden for løn og eller regnskab.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karina Frederiksen, tlf. 21 69 64 81.

Løn- og ansættelsesvilkår Du tilbydes løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst i Staten med indplacering efter kvalifikationer.

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 23. april 2025.

Der vil blive afholdt samtaler løbende og forventet tiltrædelse snarest muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statens Administration Hjørring, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5a47943a-dd0a-4aa3-9e62-77d2039aba53

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook