Trives du i et stærkt fagligt miljø og brænder du for at navigere i krydsfeltet mellem udbudsjura, operationelt indkøb, kontraktstyring og drift? Kan du gå forrest og sætte retning, og kan du motivere og skabe følgeskab?
Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores kommende chef for Udbudsjuridisk Sektion i Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlige for at levere, udvikle og drive de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke og har ca. 2,4 mio. kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje. Samtidig er vi en af landets største lodsejere med ca. 32.000 hektar naturområder og øvelsesterræner. Vores ansvarsområder omfatter derfor alt lige fra opførelse af nye faciliteter til renovering af eksisterende og facility management af enhver tænkelig art, herunder rengøring, kantinedrift, arealpleje og vintertjeneste, affalds-håndtering, naturpleje og meget, meget mere.
Udbudsjuridisk Sektion er placeret i Juraafdelingen, der fungerer som Etablissement- og Terrænkommandoens juridiske og kontraktstyringsmæssige kompetencecenter, hvor juridisk rådgivning af styrelsens øvrige afdelinger, udbudsfaglige og entrepriseretlige opgaver løses sammen med kontraktstyringsopgaverne i styrelsen. Afdelingen består, foruden Udbudsjuridisk Sektion af Kontraktstyringssektionen, Jura- og Policysektionen, og Byggejuridisk Sektion.
Udbudsjuridisk Sektion er ansvarlig for udbud af vare- og tjenesteydelseskontrakter, generel rådgivning om udbuds- og kontraktret, indgåelse af aftaler for varer og tjenesteydelser i Etablissement- og Terrænkommandoen. Etablissement- og Terrænkommandoen udbyder kontrakter og rammeaftaler på en lang række forskellige områder, herunder en række de større kontrakter, der er strategisk vigtige for Etablissement- og Terrænkommandoens drift af Forsvarets mange forskelligartede faciliteter, herunder arealpleje og vintertjeneste, affaldshåndtering, bygningsvedligehold, teknik og eftersyn, bygherrerådgivning, totalrådgivning, inventar, fødevarer m.m.
Herudover er Udbudsjuridisk Sektion ansvarlig for udbudsplanlægningen i Etablissement- og Terrænkommandoen og bidrager til udvikling og vedligeholdelse af de interne retningslinjer og paradigmer på indkøbsområdet. Sektionen er dermed den samlende sektion for strategisk indkøb af varer- og tjenesteydelser i Etablissement- og Terrænkommandoen.
Udbudsjuridisk Sektion er en central funktion i Etablissement- og Terrænkommandoens samlede indkøbsområde og arbejder derfor tæt sammen med Kontraktstyringssektionen og Etablissement- og Terrænkommandoens Center for indkøb, som varetager de operative ind-købsopgaver. Der er derudover tæt samarbejde med de øvrige andre afdelinger og sektioner i Etablissement- og Terrænkommandoen (centralt såvel som decentralt).
Om stillingen
Som chef for Udbudsjuridisk Sektion bliver du leder for et stærkt og engageret team af både udbudsjurister og -konsulenter. Sektionen tæller aktuelt 8 medarbejdere.
Som chef for Udbudsjuridisk Sektion refererer du til chefen for Juraafdelingen. Du bliver som sektionschef ansvarlig for den daglige ledelse af sektionens medarbejdere (faglig såvel som personalemæssig), prioritering af opgaverne i sektionen, faglig udvikling af sektionens medarbejdere og udvikling af sektionens rolle i afdelingen og Etablissement- og Terrænkommandoen i samarbejde med afdelingschefen.
Herudover vil du i det hele taget vil skulle indgå i et tæt og tværfagligt samarbejde med både juridiske og indkøbsfaglige interessenter samt Etablissement- og Terrænkommandoens driftsorganisation på både centralt og decentralt niveau.
Stillingen giver dermed mulighed for at arbejde med og udvikle dine generelle ledelseskompetencer inden for alle ledelsesområder i et både juridisk, indkøbsfagligt, økonomisk og driftsorienteret miljø.
Om dig
Da stillingen indebærer faglig ledelse, er det et krav, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc. eller tilsvarende.
Vi forestiller os, at du:
- har en god strategisk og analytisk sans,
- er relations skabende,
- er god til at kommunikere og sætte retning,
- kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i sektionen og afdelingen med fokus på opgaveløsningen med dine medarbejdere og samarbejdspartnere i centrum,
- kan navigere i et politisk miljø,
- har ledelseserfaring fra et tilsvarende niveau eller erfaring med enkelte af de elementer, der indgår i ledelsesopgaven.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Ansættelsen er som chefkonsulent med personaleledelse og basislønnen er 53.608,32 kr. pr. måned.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte chef for Juraafdelingen, Søren Lysholt Hansen på telefon 728 13178 eller via mail: ETK-CHJA@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest 1. april 2026.
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9. Hvis muligt vil vi dog afholde løbende samtaler, så tøv ikke med at søge stillingen.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Vi har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c01be9c2-d7b6-48ae-924c-d70ca44b7f55