Vendsyssel FF har haft en hård sæson, som har været præget af mange trænerskifte, skader og ikke mindst coronaudbruddet, som har påvirket deres sæson markant. Trods den turbulente sæson, så formåede de at hive en 2-1 sejr hjem på hjemmebane mod Fremad Amager.
De mange fans var klar og veloplagte til hjemmekampen og holdet blev båret frem af de mange fans. Så selvtilliden hos spillerne fejlede intet, og de formåede at skabe mange chancer i løbet af kampen. Efter 28 minutters spil faldt kampens første scoring, hvor Gregory Berthier sender bolden i nettet med et hovedstød. Den gode stemning på Nord Energi Arena fortsatte, da Lasse Steffensen, efter et hjørnespark, sender bolden i nettet med et hovedstød. Efter to scoringer så det godt ud for Vendsyssel FF, men efter 74 minutters spil, erobrer Fremad Amager bolden, hvor Peter Friis Jensen sender bolden i nettet fra en spids vinkel, og sikrer en reducering til 2-1. Dette blev kampens resultat.
I omklædningsrummet var der vilde jubelscener og holdet var lykkelige over at have sikret sig endnu en sæson i første division efter sejren mod Fremad Amager og at Kolding-kampen endte 2-0, så Vendsyssel FF vandt på målscoren.
Nu går spillerne på velfortjent sommerferie, og kan se frem til endnu en sæson i første division efter ferien.