Af Charlotte Juul Paaske
Det går sjældent stille for sig i Pottehaven på Palleskærvej — der er højt humør, farverige buketter og lækkerier til både den søde tand og tørre gane..
Kunderne ved, at de kan forvente noget specielt — om det er dekorationer til bryllup eller begravelse, friske blomster eller de populære evighedsbuketter — så gør Laila og hendes “piger” altid sit ypperste for at imødekomme ethvert ønske.
Men, lokalerne på Palleskærvej 10 kan ikke rumme mere. Der er med andre ord ikke plads til alle Lailas drømme. Drømmene, som har vokset sig større de sidste par år, kræver mere plads. Og dét får de så.. Til august.
Laila har nemlig købt Mimosa Blomster i Hjørring — og fra 27. august ‘21 hedder den nye butik Mimosa by Pottehaven.
Et eventyr i fuld flor får lov at blomstre videre i Bispensgade — og det bliver helt sikkert til fordel for både kunderne, de ansatte og chefen selv.
Til alle kunder — gamle som nye — så glæder de sig i Pottehaven til at byde alle velkommen.