Svømmer fra Hjørring hentede medaljer i landsholdsdebut

Foto: Anna Munk Fuglsang // Peter Munk Fuglsang.
Profilbillede
dato

Anna Munk Fuglsang fra Hjørring var for første gang af sted sammen med juniorlandsholdet til de nordiske junior mesterskaber i år i Sverige.

Udtagelsen skete på baggrund af Annas Danske Junior mesterskab i 100 meter brystsvømning og viste sig at være en god beslutning af landstræneren. 

På førstedagen svømmede Anna 200-meter bryst og endte på en flot 2 plads. Anna kvalificerede sig til finalen som nr. 3 og ved sidste vending i finalen, var hun stadig kun nr. 4, men med en uimodståelig slutspurt strakte hun sig foran både nr. 2 og 3 og kan nu tage sin første internationale medalje med hjem til Hjørring.

Anna kunne ikke nøjes med én medalje
Andendagen ved de nordiske juniormesterskaber endte endnu en gang med medaljer til Hjørring og Anna. Denne gang på 100-meter bryst, hvor det blev til en flot 2. plads.

Samtidig var hun en del af den vindende danske holdkamp på 4x100-meter holdmedley, hvor hun svømmede brystsvømningen.

På tredje og sidste dagen i Sverige svømmede Anna sig til endnu en flot finaleplads.
Finalen var i 50-meter bryst, hvor hun konkurrerede i en åben gruppe med både seniorer og juniorer i en samlet gruppe. Anna sluttede I finalen som nr. 8.

Tak til sponsorer og Team Danmark-ordningen
Anna går til daglig på Hjørring Gymnasium i 1.g på Team Danmark-ordningen, hvilket giver hende mulighed for at passe sin svømmetræning ved siden af sin ungdomsuddannelse.

Lokale virksomheder fra eller med tilknytning til Hjørring har hjulpet Svømmeklubben med at sponsorere Anna, med hjælp til nye stævnedragter og egenbetaling ifbm. rejse og ophold i Sverige Svømmeklubben, hvorfor S68 retter en særlig tak til; Agidon A/S, Fjordbak Byg A/S og DKFlag.


Kilde: Peter Munk Fuglsang - Formand i Hjørring Svømmeklub S68
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook