Nyheden er fra Skallerup Vennebjerg IF
Atomer træner mandag fra 15-16, Line Jungblut er træner. Er du mellem 3-6 år og ønsker at lege med bold, være ude, ha det sjovt, mærke sammenholdet og styrke dig motorisk, er fodbold måske lige DIG.
Line tilbyder at hente dig og de andre fodbold-børn i børnehaven, og gå i fællesflok op og klæde om, så jeres forældre blot skal hente jer kl. 16 oppe i hallen.
Vi afslutter hver træning med frugt og hygge med en bog.
Standerhejsning for Atomer er mandag d 8/4 kl 15-16.