Nyt tiltag omkring fodbold i SVIF

dato

Nyheden er fra Skallerup Vennebjerg IF

Går du med en drøm om at få de gamle ben på græs igen? Er der stadig mange gode mål og frispark tilbage i dine ben. Så er SVIFs nye fodboldhold måske noget for dig!!

 

Vi er en lille gruppe midaldrende mænd, som har talt om at starte et nyt fodboldhold op i SVIF, og vil høre hvor stor interessen er, og om der er andre end os, der mener vi stadig kan ramme riposten, score mål og vigtigst af alt, hygge os et par timer om ugen?

Hvis du har lyst, så meld dig til hos undertegnede, så vi kan se hvad der er stemning for. Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvornår det passer dig bedst på ugen. Er det en lørdag formiddag, midt på ugen, eller hvad skulle få dig til at deltage?

Dette hold er for den aldrende person, der har lyst til lidt hygge-bold og hvor tredje halvleg også er vigtig. Så er det dig, din far, mor, bedsteforældre, onkel eller andre, så lad dem endelig høre om dette.

Vi vil derfor gerne invitere dig/jer til opstartmøde, lørdag d.6 april kl.10, hvor vi byder på kaffe og rundstykker, så kan vi snakke om, hvad der videre skal ske. Har du en sygdom eller et handicap, er det ingen hindring for at deltage.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig,

Finn Sørensen på tlf. 21 75 71 74 eller mail svif.if@live.dk

Kilde: Skallerup Vennebjerg IF

Seneste på facebook