Kæmpe gymnastikopvisning i Vendia Hallen denne weekend

Fyldt hal hele weekenden (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Som sædvanligt afholdes forårsopvisninger i disse dage, og den 25. marts vil hele 40 gymnastikhold bestående af unge og voksne gymnaster fra hele Nordjylland deltage.

Bagterp Gymnastikafdeling vil være vært for den store DGI-opvisning på lørdag, som vil foregå fra tidlig morgen til sent om aftenen. Søndag d. 26. marts vil Bagterps egne hold vise deres færdigheder på gulvet.

Planlægningen har været hektisk, da Hjørring Futsal spiller hjemmekamp søndag aften, og hallerne skal ryddes hurtigt efter afslutningen af opvisningen, så Hjørring Futsal kan spille.


Springhold i Vendiahallen (Foto: Privat)

En anden stor udfordring er cafeteriet. Politisk uenighed har lukket cafeteriet i Vendiahallen, og de frivillige kæmper på højtryk for at finde en løsning. Bagterp håber til det sidste på en fornuftig løsning i hallen i weekenden. Ellers vil de være nødt til at lave en plan B med boder inde i hallen, hvilket vil kræve en masse ekstra arbejde fra de mange frivillige.

Men uanset hvad vil gæsterne stadig have mulighed for at købe kaffe, sandwich og andre varer.

"Vi krydser fingre for, at døren til cafeteriet vil åbne igen. Hjørring hallerne skal levere faciliteterne, og vi brugere skal levere de frivillige," siger Mette Brath.

Kilde: Bagterp Gymnastikafdeling
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.