Hjørring Futsal Klub: Three more years

Formand Peter Steen og Sergio Benatti giver hinanden hånd på de kommende tre år (Foto: Jim Christensen)
Profilbillede
dato

Af: Mai-Britt Uggerholt // Hjørring Futsal Klub

Vi kan stolt annoncere, at vi har forlænget kontrakten med cheftræner Sergio Benatti. Ikke blot med ét år, ikke blot med to, men med hele tre år, så aftalen nu udløber i 2025.

Siden den tidligere verdensmester og Champions League-vinder trådte til i Hjørring har vi rykket os helt enormt. Vi er gået fra at være et hold, der skulle kæmpe hårdt for at komme med i Play-offs til nu at blive regnet blandt topfavoritterne til at tage DM-titlen.

Denne udvikling er der ikke nogen tvivl om skyldes Benattis vanvittige store arbejde og engagement i holdet, hvor både det resultat- og spilmæssige er flyttet til helt nye højder - bevist med sidste års semifinaleplads og denne sæsons hidtil 11 sejre i 13 kampe. 

Aftalen på hele tre år er efter et gensidig ønske blevet en realitet, hvor Sergio Benatti med sin enorme viden fremadrettet skal være med til at danne rammer og en rød tråd om landets mest ambitiøse ungdomsfutsalprojekt fra U15, U17 og U19 og op til Ligaholdet, så vi fortsat kan producere lokale spillere, der kan nå hele vejen til Ligaholdet.

Kilde: Maj-Britt Uggerholt
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook