Der er en euforisk stemning i HFK for tiden. Truppen besidder fire spillere der er udtaget til landsholdet, og med tre ud af tre sejre hidtil har Hjørring Futsal Klub også stemplet alvorligt ind i guldkampen.
Efter deres utroligt drabelige opgør mod JB Futsal Gentofte, så begynder de at ligne en potentiel guldvinder. Med en imponerende slutspurt i den kamp, viste HFK at de har de marginaler og evner der skal til for at løbe med det hele.
I de sidste fem minutter i opgøret, lykkedes det HFK at få netmaskerne til at blafre intet mindre end tre gange, mod de forsvarende danmarksmestrer. Første scoring blev sat ind af Ruben Winther med knap tre minutter igen. Anden scoring tegnede Mads Philip Thomsen sig for med cirka to minutter tilbage af opgøret.
Men træerne voksede fuldstændigt ind i himlen for HFK. Efter fine kombinationer fra målkastet endte Arfan Habibi alene igennem. Han fandt køligt en velspillende Casper Knudsen på bagerste stolpe, der omsatte sukkerbolden til en sikker scoring med under ét minut tilbage af kampen.
Hermed kunne Arfan Habibi kalde sig selv for matchvinder.
Næste opgør for Hjørring Futsal Klub er søndag den 16. januar, hvor de får besøg af Sat Af Pigeons, der pt. huserer på ligaens andenplads.