Historien om Vendelbohus

Foto: Arkiv.dk // Hotel du Nord branden .
Profilbillede
dato

Hvis væggene i Vendelbohus kunne tale, ville de skildre en historie, som trækker tråde helt tilbage til midten af 1800-tallet.

Restauratør Houmann købte Hotel du Nord i 1850. Fem år senere indrettede Houmann byens første rigtige teatersal i hotellet med håb om en bedre økonomi. Det var dog kun få omrejsende teaterselskaber, der kom så langt nord på i denne tid, og først i 1871, da Hjørring fik en jernbaneforbindelse, begyndte det at hjælpe.

Hjørring Håndværker- og Borgerforening købte i 1897 den forreste bygning og Sct. Olai fløjen af Hotel du Nord. Foreningen moderniserede restaurationslokalerne og indrettede selskabslokaler. I samme årrække blev en teaterfond oprettet, og der blev afholdt mange fester og teaterbasarer på Hotel du Nord. Teaterbasarerne samlede penge ind til et velgørende formål, hvilket i en lang periode var en almindelig måde at skaffe penge på til fx Teknisk Skole, Håndværkerstiftelsen, Forsvarssagen mv.

I september 1957 nedbrændte Hotel du Nord, og i 1959 stod de nye bygninger klar, men nu under navnet “Vendelbohus”.

Foto: Arkiv.dk // Hotel Du Nord.

Det nye navn var i starten ikke den store succes blandt befolkningen i Hjørring. Avisen “Ny Tid” lavede en undersøgelse af folks holdninger til det nye navn, og i avisens artikel den 25. oktober 1959 finder man overvejende negative udtalelser om “Vendelbohus”. -“Det nye navn er tungt og besværligt”, og der er en gennemgående forundring, blandt de adspurgte, over nødvendigheden af en ændring af stedets navn.  Hjørrings borgmester Jørgen Herman Jensen var heller ikke tilfreds med navnet “Vendelbohus”, som han fandt langt, besværligt og uden slagkraft. 

Tandlægen og museumsmanden Holger Friis kaldte ligefrem ændringen af navnet for ”en gang pip”, og beklagede sig over, at det er helt umuligt at rime på navnet “Vendelbohus”. Nej, han var derimod tilhænger af navnet “Norden”, for det kunne der både synges, rimes og danses om.

I september 2018 står det navnkundige kulturhus Vendelbohus i Hjørring til at dreje nøglen om. Det står klart efter Hjørring Kommune vedtog et budgetforlig, som fjernede et årligt driftstilskud til bygningen på 1,5 millioner kroner. “En katastrofe”, lyder det omgående fra den lokale kulturforening.

Den har været hjemsted for Hjørring Revyen. Scene og balkon kan dateres tilbage til 1907. Vendelbohus i Hjørring har ladet tæppet gå for teaterforestillinger siden begyndelsen af det 20. århundrede.

Ifølge Finn Bredahl Jørgensen kan det meget vel betyde enden på mere end 100 års teater- og kulturhistorie i Hjørring. En rigtig dårlig nyhed for de 16 foreninger, som Vendelbohus til dagligt rummer, og rigtig dårligt nyt for Hjørring Teater.

- “Det er vores spillested og har været det i over 50 år. Så det er som at få trukket tæppet væk under os”, siger Inge Reenberg, der er daglig leder af Hjørring Teater i 2018.

- “Mange af de forestillinger, som vi står for, er de store fra Folketeatret, Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera. Og dem kan vi ikke umiddelbart spille andre steder i byen”, uddyber hun.    

Den 1. Juli 2019 var usikkerheden om den fremtidige drift af Vendelbohus i Hjørring slut.


Foto: Arkiv.dk // Teatersalen i Vendelbohus.

Byrådet indgik en aftale med den selvejende institution ”Vendelbohus” (under stiftelse) om, at de pr. 1. juli 2019 lejer Vendelbohus af Hjørring Kommune.

Det har længe været et stort ønske for byrådet at finde en løsning, hvor Vendelbohus ikke fortsat skulle drives i kommunalt regi. Flere modeller har været i spil, men nu blev der fundet en løsning, som indebar, at lokale kræfter tog et ansvar. Samtidig besluttede byrådet at investere et engangsbeløb på 900.000 kr. til istandsættelser, der sikrer at husets nuværende formål, kunne blive videreført.

Foto: Arkiv // Det nye Vendelbohus.

Den selvejende institution ”Vendelbohus” vil således i videst muligt omfang fortsætte og udbygge de nuværende aktiviteter i huset. Det vil sige, at huset vil blive anvendt til kulturelle og foreningsbaserede aktiviteter herunder udlejning til selskabelige formål, møder, undervisning, koncerter, teater mv.

Kilde: Birgitte Meyer