Skoleinspektør, borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen var medlem af Aarhus Byråd 1966 -1997 for Socialdemokratiet.
Thorkild Simonsen blev født den 7. juli 1926 i Øster Rubjerg, Vendsyssel. Han var ældste barn af malermester Alfred Simonsen og hustru Anna Simonsen.
Opvækst
Da Danmark blev besat i 1940, gik han i tredje mellem på den private Løkken Realskole. Året efter forlod han realskolen og tog hul på et nyt livskapitel som elev i sin fars malerforretning i Sdr. Rubjerg mellem Løkken og Hjørring. Faderen drev en lille, men velrenommeret forretning, som sågar havde kunder på den anden side af Hjørring.
Tyskerne ville han ikke male for. ”I denne tid taler vi meget om afstand, og det gik også igen under krigen, hvor vi var mange, som helt naturligt vidste, at vi skulle holde afstand, som da min far blev tilbudt at male for tyskerne i den træbarak, tyskerne opførte i klitterne ved Nørre Lyngby. Det kom ikke på tale,” siger Thorkild Simonsen.
Under krigen var bevægelsesfriheden indskrænket. Thorkild Simonsen husker besværet, da han skulle have legitimationspapirerne ordnet for at kunne rejse over Limfjorden til Hadsten, hvor han i 1944 skulle på skoleophold.
Han fortæller: ”Situationen var tilspidset, og det mærkede man langt mere i Hadsten end i Sdr. Rubjerg, for jernbanen op gennem Jylland gik gennem Hadsten. På skolen var der en del modstandsfolk, men i byen kom også unge og bevæbnede Schalburgfolk, og jeg husker nogle baller i Hadsten, hvor det kom til konfrontation.”
Thorkild Simonsen afviser, at han skulle have været bange. I februar 1945 kom krigens alvor tæt på. Han var flyttet til Aarhus for at gå på Teknisk Skole og havde lejet sig ind i Guldsmedgade 1 i det centrale Aarhus.
Han fortæller: ”Jeg vågnede ved et gevaldigt brag, og jeg blev så nærmest kastet tilbage ind mod den ene væg i mit værelse.”
Denne nat er siden blevet omtalt som ”rædselsnatten” i Aarhus. Kraftige eksplosioner ramte beboelsesejendomme i Guldsmedgade. Uden at ænse faren eller smerten fra glassplinterne i fødderne hjalp Thorkild Simonsen med at få mennesker ud af de brændende huse, mens man ventede på, at hjælpen nåede frem.
Syv personer omkom i angrebet, som Petergruppen stod bag. Thorkild Simonsen fortæller: “Når man er 18 år, tror man ikke, at man kan dø. Vi var flere, som hjalp til den nat. Krigen viste en hjælpsomhed, når det gjaldt, og jeg mener også, at vi kan se en udtalt hjælpsomhed i denne tid.”
Han bearbejdede hændelserne i et brev, som han skrev til en kammerat hjemme i Vendsyssel. Han vidste, at han måtte skåne sine forældre fra at høre om rædselsnatten, og som han siger: “Og der gik jo også bare et par dage, så havde de fået nyt glas i mine vinduer, og jeg kunne igen bo på værelset.”
Den politiske karriere
Ved årsskiftet 1981-82 blev Thorkild Simonsen valgt til borgmester i Aarhus, og han sad på posten indtil 1. januar 1998, efter han den 20. oktober 1997 var blevet udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Her var han indenrigsminister indtil 23. februar 2000. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
I Thorkild Simonsens borgmestertid blev det nye kunstmuseum Aros opført, Atletion moderniseret, og ikke mindst blev der investeret store summer i renseanlæg mange steder i Aarhus kommune. Det var resultatet af det såkaldte ”Terningenotat”, en samlet plan, som stadsdirektør Poul Erik Jensen og Thorkild Simonsen stod bag. Det var alt eller intet. Der kunne ikke vælges til og fra i notatet.
Efter sin fratræden som minister forud for den kommunale strukturreforms ikrafttræden (1. januar 2007), blev han i 2005 indkaldt til forhandlingerne og fik titel af opmand. Her arbejdede han især ud fra en af sine gode gamle deviser: "Ikke alle med en anden holdning end din egen kan være idioter".
Efter et særdeles aktivt politisk liv og deltagelse i talrige foreninger og bestyrelser, er Thorkild Simonsen trappet lidt ned efter at have været på banen udover den sædvanlige pensionsalder. For Simonsen er der dog ikke en "tredje alder": Der er kun to aldre: “barndommen – og så arbejdslivet”.
