Hårdt program koster

Foto: Kristian Hedegaard. Daniel Holmen er ude mod Skive på grund af en skade fra i lørdags
Profilbillede
dato

Det hårde program på grund af tidligere corona-aflysninger tærer hårdt på Elitesport Vendsyssels spillertrup.

Til kampen tirsdag kl. 20 mod Skive i Park Vendia må ESV således stille op uden Daniel Holmen, der blev skadet mod Nordsjælland i lørdags, og som ikke har nået at blive klar.

Gæsterne er tophold i herrernes 1. division i håndbold og eneste trussel mod favoritterne til oprykning fra Nordsjælland. Så Skive er naturligvis favorit tirsdag aften.

Men i udekampen i Skive spillede ESV en god kamp og tabte hæderligt med 24-29, og Skives måde at spille på passer ESV godt. Så en overraskelse kan ikke udelukkes.

Kampen streames via Elitesport Vendsyssels Facebook-side.

Kilde: Elitesport Vendsyssel

Seneste på facebook