BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og bliv en del af Hjørring Kommunes Udbuds- og kontraktsyringsafdeling hvor du, i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, vil spille en central nøglerolle i kommunens strategiske og ambitiøse arbejde med udbud og kontraktindgåelse.
Som koordinator vil du indgå i et fagligt fællesskab både internt i afdelingen og på tværs af organisationen, hvor du med dine gode evner til at planlægge, udvikle og gennemføre forandringer vil understøtte kollegaer og ledelse i afdelingens mangeartede arbejdsopgaver.
Et ansvarsfuldt job i et faglig stærkt miljø
Indkøb- og Udbudsafdelingens 11 medarbejdere er en del af Direktionsstaben og hører hjemme på Hjørring Rådhus, som er centralt placeret i Hjørring midtby tæt på offentlig transport.
Dit ansvarsområde vil primært omfatte koordinering og planlægning af kontraktstyringsområdet, e-handel, leverandørhåndtering, mindre konkurrenceudsættelser, analyse og compliance. Dette i et tæt og fagligt samspil med teamets medarbejdere, afdelingslederen og afdelingens øvrige 2 koordinatorer. Som faglig koordinator har du en god forståelse for at være en del af en politisk styret organisation. Du kan understøtte kollegaer og samarbejdspartnere i et komplekst felt af fagligheder med inddragelse og fremdrift. Du vil eksempelvis skulle arbejde med kontraktopfølgning, implementering af nye aftaler i organisationen, være faglig sparringspartner omkring igangværende processer, tvister og problemstillinger med afdelingens medarbejdere, benchmark og indkøbsanalyser, herudover vil du indgå i arbejdet med at udvikle og effektivisere indkøbsområdet i Hjørring kommune. Desuden vil du indgå i et stærkt netværk af tværkommunalt samarbejde og sparring.
Du vil blive en del af en afdeling, hvor arbejdsglæde og trivsel er i centrum og hvor du vil have rig mulighed for at præge og tilrettelægge din egen hverdag, med stor fleksibilitet i opgaveløsningen. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde.
Vi spænder bredt over mange forskellige kompetencer, hvilket vi ser som en klar styrke i vores samarbejde. Vi vægter personlig og faglig udvikling, og der er derfor mulighed for løbende kompetenceudvikling. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og vægter socialt samvær.
Dine kommende kolleger arbejder, udover udbud og kontraktstyring, bl.a. med markedsanalyser, contract management, dataanalyser, e-handel samt servicering af kommunens mange afdelinger.
Din baggrund og dine kvalifikationer
Du har et godt blik for koordinering, og har lyst til at være med til at udvikle afdelingen og de faglige kompetencer. Du har gerne en bred erfaring og kan se dig selv arbejde med de komplekse problemstillinger og processer indenfor offentligt Indkøb. Med din helhedsorienteret tilgang skaber du løsninger til gavn for brugere og samarbejdspartnere.
Du har eller er interesseret i at tilegne dig et solidt kendskab til offentlige udbuds- og indkøbsprocesser og/eller strategisk indkøb.
Din udadvendte og tillidsskabende natur, samt dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at skabe stærke netværk. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, er opsøgende og proaktiv i samarbejdet. Du har en anerkendende tilgang i dit møde og kommunikation med kollegaer, samarbejdspartnere og organisationen.
Du udtrykker dig med sproglig klarhed og kan formidle komplekse processer på ledelses- og brugerniveau i både skrift og tale.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Dyhr på tlf. 7233 3228.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2024.
Ansøgningsfrist er torsdag den 23. maj 2024.
Ansættelsessamtaler og personprofil
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 29. og 30. maj 2024, og evt. 2. ansættelsessamtaler den 7. juni 2024.
Vi forventer at gennemføre en personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted inden 2. samtale.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037241