2024 blev et rekordernes år for danbolig Hjørring, med en vækst der har sat nye standarder for deres virke på boligmarkedet. Med øget aktivitet på boligfronten, står teamet stærkere end nogensinde og byder 2025 velkommen med åbne arme.
danbolig Hjørring kunne i 2024 fejre et forrygende år, hvor de har oplevet en fremgang i antallet af solgte boliger med hele 52 % i forhold til 2023.
Virksomheden formåede at sælge 140 boliger, gennemføre 434 salgsvurderinger og afholde 421 åbent hus-arrangementer, hvilket har cementeret den stærke position på det lokale boligmarked.
Den markante vækst er et resultat af et stærkt fundament samt et stort kendskab til både købere og sælgere i Hjørring og omegn.Indehaverne Christian Ejstrup og Kristian Rask ser frem til 2025 med store forventninger og optimisme: "Vi glæder os til at tage fat på et nyt år, hvor vi vil fortsætte med at fokusere på at give alle den gode kundeoplevelse," fortæller de.
Som et led i den fortsatte positive udvikling, har danbolig Hjørring styrket deres team med Joan Gade pr. 1. januar 2025.
Joan kommer med 20 års erfaring fra detailbranchen, hvor hun bl.a. har drevet butikken Seeds i Hjørring. Hendes store netværk og lokalkendskab til området gør hende til en værdifuld tilføjelse til teamet, og både Joan og resten af danbolig Hjørring glæder sig til samarbejdet.
"Joans baggrund vil være en stor gevinst for vores team. Hun har et stærkt netværk i Hjørring og en fantastisk evne til at skabe relationer, hvilket er essentielt for os som mæglere," siger Christian Ejstrup.danbolig Hjørring byder 2025 velkommen med håb om yderligere succes og spændende muligheder på boligmarkedet. De inviterer alle interesserede til at kontakte dem for en gratis og uforpligtende salgsvurdering via hjemmesiden eller følge dem på deres Facebookside for de nyeste opdateringer.