Comeback med et brag

Foto: Claus Dindler // Elitesport Vendsyssel - Frederik Torp.
Profilbillede
dato

Efter et par års håndboldpause med fodbold som 1. prioritet er Frederik Torp vendt tilbage i håndboldmålet, som han tidligere har vogtet i bl. a. Frederikshavn og Randers.
Det skete med et brag, da Elitesport Vendsyssels hidtidige førstemålmand Marcus Raakjær måtte melde sig syg med kort varsel inden sæsonens premierekamp i Tønder. Så Frederik Torp blev smidt hovedkulds ind i Tønders heksekedel af en hjemmebane. 

”Der var godt nok meget kriller i maven til at begynde med. Men det blev en fed oplevelse i en forrygende kulisse. Bare ærgerligt, at vi ikke fik begge point med hjem,” siger Frederik Torp.

Den 26-årige målmand havde en stor del af æren for, at Elitesport Vendsyssel var sekundet fra en premieresejr i 1. division. Tilmed var han meget tæt på at redde det straffekast, der efter tidens udløb gav Tønder uafgjort 24-24.
Frederik Torp håber på, at Elitesport Vendsyssel til gengæld vinder på søndag, hvor Otterup HK er gæster på ESV’s nye hjemmebane i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. 

”Yellow Vikings”, som Otterup HK selv kalder sig, kommer med et fysisk stærkt mandskab, der slog HC Odense 25-20 i deres premierekamp.

”Men vi går naturligvis efter at vinde. Vi har et virkelig spændende hold i denne sæson med styrken i en stor bredde. Det har været fedt at vende tilbage til håndbolden igen som en del af denne trup,” siger Frederik Torp.

Elitesport Vendsyssel – Otterup HK spilles søndag kl. 14.30 i Idrætscenter Vendsyssel.

Kilde: Claus Dindler - Elitesport Vendsyssel
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Hjørring

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook