Campinglivet fylder mere hos danskerne, og hos Brønderslev Caravan mærker de tydeligt den store interesse. Uanset om drømmen er en fast plads med god komfort, friheden på landevejen eller nyt udstyr til vognen, står erfarne campister klar til at rådgive.
Der findes ikke kun én måde at være campist på. Nogle holder af at have deres faste base på campingpladsen, mens andre helst pakker sammen og sætter kursen mod nye oplevelser. Hos Brønderslev Caravan har de derfor samlet et bredt udvalg af både nye og brugte campingvogne og autocampere.
"Vi er selv campister og har været det i mange år. Derfor rådgiver vi ikke kun ud fra produkterne, men også ud fra vores egne erfaringer med campinglivet", fortæller Brønderslev Caravan.

Fra fastliggerliv til Europas landeveje
Til fastliggerne har Brønderslev Caravan et stort udvalg af vogne, også de større modeller, som mange efterspørger til den faste plads. Her kan kunderne samtidig få hjælp til indretning, varmesystemer og fortelte.
For de kørende campister spænder udvalget fra mindre og mellemstore campingvogne til autocampere. Her har Brønderslev Caravan særligt fokus på autocampere, der kan køres med almindeligt B-kørekort.
"Det skal være nemt og trygt at komme afsted. Derfor hjælper vi gerne med både regler, valg af vogn og de praktiske overvejelser, der følger med", lyder det fra virksomheden.

Udstyret skal passe til turen
Den rigtige vogn er kun en del af campingoplevelsen. Brønderslev Caravan rådgiver også om udstyr og tekniske løsninger, mens værkstedet sørger for montering, så vognen er klar til brug ved afhentning.
For virksomheden handler det om at skabe relationer, der rækker længere end det første køb.
"Vi har altid sagt, at vi ikke kan leve af kun at handle med vores kunder én gang. Derfor betyder det meget for os, at kunderne har lyst til at komme tilbage, når vognen skal skiftes eller opgraderes med nyt udstyr".
Mandag - Fredag: 08:00 - 16:00
Lørdag - Søndag: Lukket