Virksomhedskonsulenter til Business Hjørring: Skab stærke relationer og jobmuligheder for virksomheder og borgere

dato

Vil du skabe værdi for både virksomheder og borgere?

Trives du med at skabe nye kontakter og finde løsninger, der gør en forskel for både virksomheder og mennesker på vej i job?

Vi søger to virksomhedskonsulenter til Business Hjørring med tiltrædelse den 1. november 2026. Den ene er en fastansættelse og den anden er et barselsvikariat. Begge er på 37 timer om ugen.

Business Hjørring er virksomhedernes ene indgang til lokal virksomhedsservice. Vi hjælper virksomhederne med rekruttering, opkvalificering og udvikling af deres nuværende og kommende medarbejdere, og vi understøtter den enkelte borgers vej til beskæftigelse. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, faglighed og et stærkt samarbejde med både virksomheder, borgere og kolleger.


Om jobbet

Som virksomhedskonsulent bliver du bindeled mellem virksomheder, borgere og jobcenteret og arbejder for at skabe gode og holdbare jobmatches mellem virksomhedernes behov og borgernes kompetencer.

Helt konkret arbejder vi ud fra jobcenterets kerneopgave: Vi skal i samarbejde gøre det, der skal til, for at få flest mulige i job eller uddannelse. Det betyder, at vi understøtter, at alle tilmeldte på jobcenteret, bliver matchet med løntimer i virksomhederne.


Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Opsøge nye virksomheder på tværs af brancher og virksomheder, og pleje de relationer du allerede har skabt.
  • Matche virksomheder med relevante kandidater.
  • Rådgive virksomheder om rekruttering, opkvalificering, støtteordninger og virksomhedsrettede indsatser.
  • Motivere og understøtte alle borgere på vej mod job gennem virksomhedskontakt og konkrete beskæftigelsesmuligheder.
  • Dokumentere og følge op på indsatser med fokus på kvalitet, progression og resultater.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der er nysgerrig, opsøgende og god til at skabe tillidsfulde relationer. Du ser muligheder, tager ansvar og trives med en hverdag, hvor du selv er med til at skabe fremdrift i dine opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for arbejdsmarkedet, erhvervslivet og beskæftigelsesområdet.
  • Har kendskab til de virksomhedsrettede redskaber i beskæftigelsesindsatsen, fx hybridpraktikker, voksenlærling, småjob eller andre ordninger.
  • Har erfaring med at skabe og udvikle stærke relationer med virksomheder eller andre eksterne samarbejdspartnere.
  • Er god til at identificere behov og omsætte dem til konkrete og individuelle løsninger.
  • Trives i dialogen med både virksomheder og borgere.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaverne til dørs.
  • Bidrager positivt til fællesskabet og trives i et tværfagligt samarbejde.

Derfor skal du vælge Business Hjørring

Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af tillid, ansvar og udvikling.

Vi tilbyder:

  • Engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • En afvekslende hverdag med stor kontakt til erhvervslivet.
  • Mulighed for at præge dine egne opgaver og arbejdsdag.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Praktisk om stillingerne

Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst for virksomhedskonsulenter. Arbejdssted er på Jobcenter Hjørring, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring. Det er et krav, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Sådan søger du

Kan du se dig selv i rollen som virksomhedskonsulent, og har du lyst til at gøre en forskel for både virksomheder og borgere, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores online rekrutteringssystem. Skriv i din ansøgning, om du søger den faste stilling, barselsvikariatet eller begge.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Rasmus Toft på 4122 6019.

Der er ansøgningsfrist søndag den 13. september 2026. Vi holder samtaler onsdag den 16. og torsdag den 17. september 2026.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedsforvaltningen / Jobcenter Hjørring, Sct Knuds Park, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/16649e58-9c7d-4c18-bbd5-8dc6476d457a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler