Vennebjerg Auto får nye ejere

Profilbillede
dato

Jon Pedersen, der i  44 år har drevet Vennebjerg Auto med hans kone, pakker nu sammen og flytter fra Vennebjerg Auto. Her kommer et nyt par til at tage over for at drive autoværksted igen.

Jon Pedersen og hans kone, Mona, har i 44 år drevet Vennebjerg Auto, men flytter nu fra autoværkstedet. Fraflytningen skyldes ikke, at parret ikke længere har lyst, men fordi alderen er imod dem.

Ifølge Jon Pedersen "er det dåbsattesten, det er galt med.”

Parret ser dog frem til en hverdag, hvor der ikke længere skal arbejdes benhårdt hver dag og en hverdag, hvor der ikke er så meget, der skal holdes og passet. Parret har en ferielejlighed i Hals, hvor tiden nemt kommer til at gå, og derudover har Jon også en stor passion for gamle biler, knallerter og motorcykler, som han fortsat vil dyrke.

Fremover kommer matriklen dog ikke til at stå tom. Et nyt ægtepar ved navn Hanne og Bjarne Bartholomæussen flytter nemlig ind. Fremadrettet kommer autoværkstedet til at hedde Jysk Auto Vennebjerg og er fortsat på samme adresse.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook