Vendsyssel Teater åbner igen efter nedlukning

Profilbillede
dato

Efter anden nedlukning af hele landet i forbindelse med COVID-19, er det med stor glæde, at Vendsyssel Teater åbner op for forestillinger fra d. 6. maj, efter en hård start på år 2021, hvor de ikke har kunnet udføre en eneste af de planlagte forestillinger i 2021 sæsonen.

Når teatret åbner igen d. 6. maj, kan publikum se frem til premieren på Frøken Julie, en klassiker af August Strindsberg, som er en anerkendt svensk forfatter og multikunstner. Frøken Julie har premiere d. 8. maj og spilles for publikum frem til d. 29. maj. Efter Frøken Julie indtager Hjørring Revyen scenen, som slutter sæsonen af til sommer.

Vendsyssel Teater er glade for endelig at kunne åbne op for publikum efter en hård tid med nedlukning, som har været præget af mange aflyste forestillinger. Derfor ser de frem til at kunne byde gæsterne velkommen i teateret igen. Når teatret åbner her til maj, fortsætter de med de tiltag vedrørende COVID-19, som også var gældende inden jul samtidig med, at de følger de restriktioner og anbefalinger som sundhedsmyndighederne løbende sender ud.

Til maj kan teatrets mange gæster se frem til det nye sæsonkatalog for sæson 2021/2022, som bliver offentliggjort d. 25. maj 2021. Vendsyssel Teater ser frem til en ny sæson forhåbentlig uden flere aflysninger, så de kan give deres gæster en masse spændende kulturelle oplevelser.


Kilde: Redaktion

Seneste på facebook