Vendsyssel FF kommer på klubbesøg i Skibsby-Højene IF

Foto: Vendsyssel FF.
dato

Onsdag den 4. oktober 2023 træner Vendsyssel FF i Skibsby-Højene IF på Vellingshøjvej 380, 9800 Hjørring.

NordicBet Liga mandskabet Vendsyssel FF rykker træningen ud til de lokale klubber i og omkring Hjørring, og du har nu muligheden for at komme helt tæt på spillerne.

Der er gratis adgang for alle interesserede hos Skibsby-Højene IF, hvor hele Vendsyssel FF’s trup vil være til stede og træne.

Efterfølgende skrives der autografer og der vil være mulighed for at få taget billeder med spillerne.

Programmet for dagen ser således ud:
15:30 Se NordicBet Liga-truppen Vendsyssel FF træne.
17:00 Vendsyssel FF spillerne deltager i træningerne med Skibsby-Højene IF’s ungdomshold.
17:30 Alle har mulighed for at få autografer og billeder med Vendsyssel FF spillerne.

Kom og få en hyggelig eftermiddag med Vendsyssel FF.

Vendsyssel FF glæder sig til at se rigtig mange børn og voksne hos Skibsby-Højene IF.

Kilde: Vendsyssel FF
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.