Oplev denne skønne etplansvilla på en fredelig vej i Hjørring, nu til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager. Med sine 122 m² tilbyder boligen en perfekt kombination af funktionalitet og komfort, herunder et moderne køkken fra Invita, lyse opholdsrum og tre værelser. Beliggenheden er ideel med nærhed til hverdagens faciliteter og smukke omgivelser.
Adresse: Peter Freuchens Vej 9 9800 Hjørring
Pris: 1.295.000
Det er på en fredelig vej i Hjørring, at I finder denne nydelige etplansvilla, som både er godt indrettet og placeret tæt på alle de daglige gøremål. Her overtager I nøglerne til en bolig på 122 m2, som inkluderer fine opholdsrum og gode værelser.
Ejendommen præsenterer sig flot med sin gule murstensfacade, der komplementeres af de mørke vinduespartier, tag og gavle. Til huset hører en carport med et godt udhus i forlængelse. Her parkeres bilen, inden I bevæger jer indenfor via det praktiske bryggers med opbevaringsplads og rum til vaskefaciliteterne.
Videre leder fordelingsgangen til jeres køkken, hvor I får inventar fra Invita, ligesom her også er de nødvendige hvidevarer, så I dermed har de bedste rammer om madlavningen. Ved siden af køkkenet ligger vinkelstuen, som let arrangeres med både en spiseafdeling og en sektion til de bløde møbler. Fra stuen kan I åbne op til den hyggelige udestue med skønne lysindfald og et dejligt kig til haven. Endelig venter tre gode værelser såvel som et brusebadeværelse og et gæstetoilet.
Udenfor får I fornøjelsen af en velanlagt have, der er orienteret fordelagtigt med terrasse mod sydvest. En del af terrassen er desuden overdækket, således at det er muligt at opholde jer udenfor de sene aftentimer. Rundt på grunden er der anlagt græsplæne med træer, buske og blomster, som alt sammen omkranses af en tæt hæk.
Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her får en fortrinlig beliggenhed tæt på de daglige gøremål og smuk natur. For enden af vejen kommer I til et større grønt område, der er det perfekte sted til gåturen, mens både indkøbsmuligheder, Herregårdsparkens Station, daginstitution og skole findes mindre end 800 meter væk. Ved skolen er der ligeledes Lundergårdhallen med et rigt foreningsliv.
Boligens areal: 122m2
Værelser: 4
Grundareal: 777m2
Ejerudgift pr. måned: 1.497kr.
Ønsker I en personlig rundvisning? Book den her.