BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger på vegne af Skattestyrelsen nye medarbejdere til at understøtte vejledning om opkrævning og betaling af Ejendomsskatter, Grundskyld og Dækningsafgift mm.
Der er tale om en ny opgave hos Skattestyrelsen og derfor giver det dig mulighed for at påvirke den endelige løsning. Du bliver en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling bliver værdsat, det er hele fundamentet i opgaveløsningen. Du kommer til at arbejde med et område, der har stor bevågenhed, og du er med til at løse en vigtig samfundsopgave.
Jobbet som vejleder
Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning besvarer generelle henvendelser på skatte-, moms- og afgiftsområdet og yder én til én vejledning til virksomheder pr. telefon, chat og mail. Din opgave bliver at give faglig vejledning telefonisk.
Vi søger nye kollegaer indenfor det nye opkrævningsområde relateret til Ejendomsskatter for erhvervsejendomme – her er kerneopgaven vejledning pr. telefon. Du vil i det daglige arbejde blive tilknyttet en telefonsluse, hvor opkaldene bliver fordelt ud fra borgerens eller virksomhedens valg i vores telefonsystem. Vejledningen vil være bredt inden for emnet ’opkrævning og betaling af ejendomsskatter’.
Fælles for alle opgaverne er, at du skal gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skatteforvaltningen. Vi vægter retssikkerheden højt med henblik på, at borgere og virksomheder kan mærke, at du er til for dem.
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger, der hjælper til med en grundig oplæring og faglig sparring. Der sættes stor pris på det gode arbejdsmiljø – både fagligt og socialt og der løftes i flok i de travle perioder, hvor alle tager fra.
Er det dig, vi søger?
Vi søger først og fremmest dig, der er nysgerrig på at lære nyt og trives med en rutinepræget hverdag, hvor tempoet er højt.
Din vej til stillingen kan være mange. Du kan fx være kontoruddannet, finansøkonom, professionsbachelor i skat eller offentlig administration eller anden relevant uddannelse og gerne kombineret med erhvervserfaring. Uanset baggrund sørger vi for at du bliver klædt på til opgaven.
Som person udviser du en professionel adfærd, du er empatisk og forstår at udtrykke dig klart og præcist i skrift og i tale både på dansk og engelsk. Samtidig er du serviceminded, omhyggelig og har de personlige kompetencer til, at sikre en venlig og imødekommende myndighedsbetjening, også selv om du skal svare på de samme spørgsmål flere gange på en dag.
Du har gode samarbejdsevner og befinder dig godt med at arbejde i teams, hvor vi gennem sparring og videndeling spiller hinanden gode.
- Serviceminded og kundeorienteret i dialogen med borgere og virksomheder
- Arbejder effektivt, selvstændigt og er ikke bange for at træffe beslutninger
- Du er dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale, og du må meget gerne have erfaring med kundebetjening.
- It kyndig og god til at lære nyt!
Du vil få en grundig oplæring, inden du på sigt skal kunne håndtere dine opgaver selvstændigt. Samtidig er teamsamarbejde en vigtig del af deres arbejdsform, og der vægtes videndeling og sparring med kolleger.
Der bliver lagt vægt på, at du tænker helhedsorienteret og sætter borgere og virksomheder i fokus. Det er derudover en forudsætning for jobbet, at du har kendskab til at arbejde med Office pakken samt behersker Dansk og engelsk på et professionelt niveau i skrift og tale.
At være omstillingsparat er ligeledes en forudsætning for, at du trives i jobbet, ligesom du skal kunne trives med, at der skal leveres på en række fastsatte mål.
Praktisk
Der er opstart 6. november, og der er tale om et fuldtidsvikariat frem til 30, juni 2024, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Der vil være samtaler hos Skattestyrelsen, torsdag d. 26/10, så det er en forudsætning for at komme i betragtning, at du kan deltage denne dag.
Lokation: Kontoret ligger i Hjørring på adressen: Parallelvej 11, 9800 Hjørring
Vi glæder os til at høre fra dig - send os gerne din ansøgning allerede i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927253