BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at se muligheder fremfor begrænsninger? Kan du møde mennesker hvor de er? Og brænder du for at bidrage positivt til arbejdsfællesskaber? Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet af fantastiske kollegaer ved Botilbuddet Trianglen, Hjørring Kommune.
I forbindelse med, at vi modtager nye beboere til vores nye botilbud Trianglen, søger vi en vågen nattevagt pr. 1. februar 2025. Stillingen er på 30 timer/uge.
Botilbuddet Trianglen danner rammerne for op til 12 borgere med senhjerneskade og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Botilbuddet, der ligger på Nordbovej i Hjørring, er helt nybygget og blev taget i brug den 1. september i år, og danner nogle fantastiske rammer for såvel beboere som medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil foregå i borgernes eget hjem, og som nattevagt har du ansvaret for at give borgerne den nødvendige tryghed og støtte i nattens løb. Der vil også være nogle praktiske opgaver som du udfører efter introduktion.
Du vil blive kollega til yderligere 3 nattevagter, og der vil hver nat være 2 vågne nattevagter på arbejde. Arbejdstiden er planlagt med 7 dages arbejdsuge og 7 dage fri. Botilbuddet har åbent alle årets dage, og du må således forvente at arbejde på helligdage.
Vi leder efter dig, der:
- trives godt ved at arbejde om natten
- er uddannet pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper /-assistent eller lignende
- har erfaring med målgruppen
- har respekt og forståelse for, at arbejdet foregår i borgerens eget hjem
- kan arbejde selvstændigt og udvise ordentlighed i opgaveløsningen
- kan formulere sig skriftlig i forhold til dokumentation.
Vi kan tilbyde dig et job med stor frihed under ansvar. Vi har løbende fokus på arbejdsglæde og trivsel for medarbejderne, og der er et stærkt fællesskab i en personalegruppe, der løfter i flok.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Afdelingsleder Eivind Grepperud fortæller gerne mere om jobbet. Du er velkommen til at kontakte ham på tlf. 4193 6900.
Ansøgningsfristen er den 27. november. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 5. december.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ”Emply”.
Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147215