BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at skabe effektive og transparente arbejdsgange på tværs af Statens Administration? Brænder du for at kortlægge og udvikle effektive regnskabsprocesser? Og har du mod på at hjælpe styrelsens Regnskabsenhed med at implementere nye processer? Så er du måske den, vi leder efter.
Om stillingen Som medarbejder i Produktudvikling er du med til at sikre optimale processer i Statens Administration. Vi er et fagligt team, der bistår med at udvikle og effektivisere nye standarder for regnskabsadministration i Staten. Du bliver således en del af udviklerteamet for Regnskab samt en del af et produktudviklingsteam på 10 medarbejder.
Produktudviklingsteamet understøtter alle enhederne i Statens Administration på processuelle områder for at sikre en effektiv drift af Statens Administrations opgaver. Det gør vi bl.a. ved at facilitere og drive små og store procesændringer og understøtte styrelsens mission om, at sikrer effektivisering af den offentlige sektor bl.a. ved brug af robot teknologi og smarte IT-løsninger.
Som regnskabs-produktudvikler vil du – i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og forretningscentret – være ansvarlig for udvikling og effektivisering af regnskabsprocesserne og for, at den færdige proceskortlægning giver overblik og er kvalitetssikret.
Dine primære opgaver vil være at:
- udvikle og effektivisere regnskabsprocesserne
- kortlægge regnskabsprocesser i samarbejde med dine kolleger i Statens Administration
- bistå organisationen i forbindelse med fagområdernes egen implementering
- deltage i videreudvikling og vedligeholdelse af regnskabssystemerne
- sikre gevinstrealisering på både kort og langt sigt via KPI og proces confirmation
Det er afgørende, at du har en regnskabsfaglig akademisk baggrund og motiveres af at arbejde med effektivisering af processer. Vi lægger vægt på, at du har en helhedsorienteret tilgang til processer, og at du kan bruge din viden og dine kompetencer til at dokumentere og udvikle Statens Administrations processer samtidig med at du hjælper med at sikrer, at de bliver implementeret og benyttet på alle niveauer i styrelsen.
Det er vigtigt, at du kan forstå og sætte dig ind i organisationens behov, så du kan sparre med dine kolleger og udfordre de henvendelser, du får. Derudover skal du kunne sikre løsninger, der understøtter styrelsen bedst muligt.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- kan udvise dømmekraft
- kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver
- kan bevare overblikket i en ofte travl hverdag
- har en god procesforståelse og kan drive en proces fra A til Z
- har blik for, hvordan arbejdsgange kan optimeres
- evner både at være detaljeret og at skabe overblik i din kortlægning af processer
- har en positiv tilgang til dit arbejde og dine samarbejdsparter
Statens Administration er organiseret i to centre – Udviklingscentret og Forretningscentret. Du kommer til at indgå i produktudviklingsteamet som er en del af Udviklingscentret, der har til opgave at understøtte og udvikle forretningsopgaverne og sikre en løbende dialog med Forretningscentret. Produktudviklingsteamet består af en teamleder og 10 medarbejdere. Vi er et engageret, humørfyldt og uhøjtideligt team, som løser mange forskellige former for opgaver, hvor vi veksler mellem selvstændig opgavevaretagelse og tætte samarbejdsfællesskaber. Vi værdsætter en uformel omgangstone og prioriterer at tage vare på hinanden i en travl hverdag. Vi har kunden i centrum og leverer værdi gennem høj faglighed og evnen til at forstå kundernes forretningsmæssige behov. Dette sker gennem facilitering af løbende forbedringer og i tæt samarbejde med andre samarbejdspartner som for eksempel Økonomistyrelsen og eksterne konsulenter.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2023.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Medarbejder- og kompetencestyrelsen, Statens Administration og Statens It.
Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Larsen, tlf. 4178 2231 eller kontorchef Heinrich Sigsgaard, tlf. 5215 9700.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest 19. oktober 2023.
Samtaler afholdes i uge 43 og 44.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Statens Administration Hjørring, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921415