I Hjørring by kan du finde Kenny og Karina Kristensen, ejerne bag autoværkstedet ‘Centrum byg’. Som en ekstra udvidelse ovenpå det i forvejen succesrige autoværksted, er der på det seneste blevet bygget en tilbygning. Her er det planen at tilbygningen skal bruges som opbevaring af de mange vinter- og sommerdæk.
Som en ekstra tilføjelse er der også blevet monteret en ladestander til elbiler på værkstedet.
Kender man bare en smule til Hjørring bys historie ved man også, at der siden de tidlige 60’ere har været autoværksted i mellemgade, hvor Kenny og Karina Kristensen arbejder.
Det var i forbindelse med overtagelsen af værkstedet, at kenny valgte at blive selvstændig. Indtil da havde han arbejdet for sin chef Ole, der også dengang overtog værkstedet fra sin tidligere arbejdsgiver. Dette er nu lidt over fem år siden, hvilket også vil sige, at Kenny sammen med hustruen Karina kunne fejre 5 års jubilæum som selvstændige den 1. oktober 2021.
Stabil succesrate
I takt med at der sker en voksende udvikling inden for transportområdet i form af flere og flere elbiler, udvikler mekanikerfaget sig også stødt. Hos Autoværkstedet byg, kan du derfor være sikker på, at Kenny i samarbejde med sit team altid er opdateret med den nyeste teknologi hvad end det er værktøj eller elbiler.
De fortsætter dog stadig med, at kunne tilbyde deres ekspertise inden for både veteranbiler og liebhaverbiler som førhen.