BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et godt kendskab til og erfaring med beskrivelse af administrative processer? Har du gode kommunikative evner og ser LEAN som en naturlig del af din hverdag? Og trives du godt med en variation mellem specialiserede arbejdsområder og daglige administrative opgaver, så er du måske lige den, vi har brug for.
Vi tilbyder et spændende job og en varieret hverdag, hvor dine arbejdsområder bl.a. vil omfatte:
- Beskrivelse af studieadministrative processer
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af flowbeskrivelser
- Digitalisering og omlægning af arbejdsprocesser på tværs af det studieadministrative område, herunder administration, studievejledning, informationssekretariat.
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af GDPR-compliance
- Håndtering af awarenesskampagner.
- Indgå i administrativt team ved spidsbelastninger
Vi forventer, at du som person er:
- Serviceminded og god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- Systematisk og kvalitetsbevidst i dit arbejde
- Udnytter mulighederne for digitalisering af arbejdsprocesser
- Løsningsorienteret og relationsskabende internt i organisationen
- Parat til at indtage en fleksibel arbejdsfunktion
Din uddannelse og erfaring
Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher arbejdsområderne. Du har erfaring med studieadministrative processer og kan formulere processer til flowbeskrivelser.
Som ansat i administrationen er du en del af fællesområdet, der er støttefunktion for hele EUC Nord. Vi vil levere god service og høj faglig kvalitet, og det kræver, at du har engagement og evne til at samarbejde i en kompleks og foranderlig organisation, der kræver systematik og overblik over forretningsprocesser. Du skal have evnen til at sætte dig ind i fagligt stof, som vejledninger og bekendtgørelser, samt uddanne dig i relevante IT-systemer.
Løn og ansættelsesforhold
- Fastansættelse i en fuldtidsstilling med god pensionsordning
- Et spændende og udfordrende job med gode og hjælpsomme kolleger
- Relevant efteruddannelse
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Stillingen er på 30 timer ugentligt. Stillingen er dertil omfattet af lokalaftale om fleksibel arbejdstid for administrativt personale ved EUC Nord.
Hovedarbejdsstedet er på M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt – senest 01.03.2024
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Administrations- og IT-chef Klaus Sandager på telefon 7224 6050 eller på ksa@eucnord.dk.
Ansøgning
Jobbet bedes søgt via vores hjemmeside eucnord.dk eller på nedenstående link. Vi skal have din ansøgning senest den 15. februar 2024. Samtaler afholdes straks efter.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983965