Udbudskonsulent til Indkøb- og Udbudsafdelingen i Hjørring Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en del af Hjørring Kommunes Indkøbs- og Udbudsafdeling hvor du, i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, vil spille en central rolle i kommunens strategiske og ambitiøse arbejde med konkurrenceudsættelse og leverandørkontrakter. Som udbudskonsulent gennemfører du egne udbudsprocesser og yder rådgivning omkring kommunens mangeartede indkøb. Du får en stor berøringsflade til kommunens mange afdelinger og institutioner.
 
Et ansvarsfuldt job i en velfungerende og dynamisk afdeling
Du vil blive en del af en afdeling, hvor arbejdsglæde og trivsel er i centrum og hvor du vil have rig mulighed for at præge og tilrettelægge din egen hverdag, med stor fleksibilitet i opgaveløsningen. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde.
Vi spænder bredt over mange forskellige kompetencer, hvilket vi ser som en klar styrke i vores samarbejde. Vi vægter personlig og faglig udvikling og der er derfor mulighed for løbende kompetenceudvikling. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og vægter socialt samvær.

Dine kommende kolleger arbejder, udover udbud og kontraktstyring, bl.a. med markedsanalyser, contract management, dataanalyser, e-handel samt servicering af kommunens mange disponenter.
Indkøb- og Udbudsafdelingens 11 medarbejdere er en del af Direktionens stab og hører hjemme på Hjørring Rådhus, som er centralt placeret i Hjørring midtby tæt på offentlig transport.

Du bliver en central del af kommunens indkøbsarbejde, hvor dit primære ansvarsområde vil være projektledelse for gennemførsel af udbudsprocesser og vare- og tjenesteydelsesområdet, samt rådgivning og sparring omkring udbudstekniske problemstillinger. Du vil få ansvaret for at planlægge, tilrettelægge og gennemføre udbud, med ansvar for de kommercielle og strategiske aspekter heri. Herudover koordinering af kravspecifikationsarbejdet i et samarbejde med nedsatte brugergrupper og kommunens medarbejdere.
 
Din baggrund og dine kvalifikationer
Du har gerne praktisk erfaring med offentlige udbuds- og indkøbsprocesser og/eller strategisk indkøb, eller en uddannelsesmæssig baggrund indenfor indkøb, jura, økonomi eller lign. Erhvervserfaring indenfor lignende ansvarsområder vil også være kvalificerende. Erfaring er et ønske, men det forventes ikke at du er ekspert på området. Har du til gengæld mod på at lære, dygtiggøre og udvikle dig i en dynamisk organisation som Hjørring Kommune, så vil oplæring blive tilbudt.

Din udadvendte og tillidsskabende natur, samt dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at skabe stærke netværk. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, er opsøgende og proaktiv i samarbejdet.

Du kan sikre et solidt fundament i udbudskontrakter og kan styre komplicerede processer. Med din helhedsorienterede tilgang skaber du løsninger til gavn for brugere og samarbejdspartnere. Du udtrykker dig med sproglig klarhed og kan formidle komplekse processer på ledelses- og brugerniveau i både skrift og tale.
 
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Skougaard Dyhr på tlf. 7233 3228.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2023.
Ansøgningsfrist er torsdag den 3. august 2023.
 
Ansættelsessamtaler og personprofil

  • 1. samtale afholdes den 15. og 16. august 2023.
  • Der vil evt. blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted den 18. eller 21. august.
  • 2.  samtale afholdes den 22. august 2023.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
 
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=25fa5b7c-613f-4731-94cb-3a8900f9b6b6

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook