Tre personer løsladt efter slagsmål i Hjørring

Profilbillede
dato

Efterforskere fra politiet i Hjørring har arbejdet med sagen hele dagen, og herunder afhørt de tre personer – to mænd og en kvinde – der i går aftes, d. 23. januar, blev anholdt som følge af slagsmål omkring en adresse i Hjørring, hvor i alt 5 personer var impliceret. De tre anholdte er i dag, 24. januar, blevet løsladt.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, fg. politikommissær Thomas Due Albrektsen. 

”Vi har løsladt dem, fordi der ikke er et grundlag til stede for at få dem varetægtsfængslet. Men vores efterforskning er stadig aktiv, og derfor kan jeg ikke udtale mig om de nærmere omstændigheder, men jeg dog sige, at årsagen til slagsmålet formentlig skal findes i en uoverensstemmelse, der opstod i forbindelse med en madleverance,” fortæller politikommissæren, der i samme moment understreger, at Nordjyllands Politi opretholder en sigtelse for vold mod de tre mistænkte personer.

 

Efterforskning fortsætter 

Thomas Due Albrektsen pointerer, at politiet stadig har en række efterforskningsskridt foran sig – blandt andet skal et køretøj undersøges, ligesom en række vidner skal genafhøres. 

Yderligere to personer var også i går anholdt i sagen, men de blev allerede løsladt i løbet af natten. 

Der var en person, der efterfølgende blev tilset på sygehuset, og vedkommende er blevet udskrevet igen.  
 

Pressens kontaktperson: 

* Thomas Due Albrektsen, fg. politikommissær, Nordjyllands Politi, 4132 8232 
 
Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook