Få kvalitetsværktøj på abonnement, det er godt for miljøet. Lej i stedet for at eje, og nyd godt af Toolpartners store online værktøjsskur.
Konceptet harmonerer desuden godt med tendensen, hvor deleøkonomi og ressourceoptimerende koncepter i højere grad indtager den danske forbruger. Toolpartner giver kunden let adgang til kvalitetsværktøj, der virker. "Uanset om der skal hænges billeder op, om der skal væltes en væg, arbejdes i træ, klippes hæk eller møblerne skal renses - så har vi værktøjet til dig," fortæller Gorm Steffensen om konceptet.
Med et abonnement fra 104 kr. om måneden, så kan du hente værktøjet på Vandværksvej 25 i Hjørring, men det er også muligt at få værktøjet leveret fra 109 kr. inkl. retur, op til 20 kg til alle husstande i hele Danmark, i samarbejde med pakke-firmaet GLS.
Gorm Steffensen har siden 2004 arbejdet med salg og udlejning af maskiner og værktøj, og er i dag indehaver af familievirksomheden JPS Entreprenørmateriel i Hjørring. Adgangen til kvalitetsværktøj skal være let tilgængeligt for alle i hele landet, og specielt retter han fokus mod private brugere, som hverken har plads eller kun har brug for værktøj en gang imellem.
Vi kender det alle sammen; Vi køber et stykke værktøj eller en mindre havemaskine, som vi måske kun har brug for enkelte gange om året. Vi får det ikke vedligeholdt optimalt, funktionsevnen svigter, og det ruster muligvis. Efter en årrække giver vi op, og køber nyt. Og sådan gentager processen sig typisk med alt dit værktøj og dine haveredskaber – år efter år. Med Toolpartner.dk har du adgang til stort set alt værktøj, der virker og er vedligeholdt, da vi servicerer det efter hver udlejning, siger Gorm Steffensen.
Foto: Toolpartner
Stor fleksibilitet
Toolpartner.dk har maskiner og værktøj til stort set alle gør-det-selv opgaver i hjemmet, og har du ikke styr på hvilke skruer, rawplugs eller slibepapir, der skal benyttes til den opgave, du står over for, så kan det nemt bestilles med. Og der betales kun for den forbrugte mængde – overskydende produkter sendes retur, når værktøjet returneres.
"Du bestiller værktøjet på vores hjemmeside og henter det hos JPS på Vandværksvej 25 i Hjørring. Men vi sender også værktøjet med GLS, og som kunde bestemmer du selv, om GLS skal leveres direkte hjem til dig, i sommerhuset, ved bådpladsen, hos svigerforældrene eller til nærmeste pakkeshop. Leveringsstedet tager du nemlig stilling til fra gang til gang, når du laver bestillingen. Produkterne leveres i kompakte, speciallavede transportkasser, som er lette at håndtere. Når du er færdig med at bruge værktøjet, pakker du det blot i kassen igen, sætter returlabel på og indleverer det i en GLS-pakkeshop," fortæller Gorm.
Professionelt værktøj
I og med meget nyere værktøj er batteridrevet, er udlejning af værktøj ifølge Gorm Steffensen blevet meget lettere at håndtere, og ved at kunne sende værktøjet i plomberede kasser kan Toolpartner fra adressen i Hjørring nemt og hurtigt sende værktøj rundt i hele Danmark. Og er du nervøs for, om du kommer til at skade det lejede værktøj, så kan du for blot 19 kr. pr. produkt, forsikre dig mod skader og tyveri.
Gorm Steffensen forventer stor interesse for konceptet - også i lejligheder i de største danske byer, hvor opbevaringspladsen er begrænset, og hvor værktøjet kun sjældent er i brug. Han ser specielt frem til august, når tusindvis af studerende skal gøre mindre lejeboliger klar til studiestart.
"Vi har lavet en 'flyttekasse' som indeholder skruemaskine, slagboremaskine, vaterpas, hammer og skruetrækkersæt, så det nye hjem hurtigt kan blive beboelig. Et Toolpartner abonnement er en oplagt gave at give sine børn eller børnebørn, når drømmehuset købes, eller når børnene flyver fra reden," fortæller Gorm Steffensen.
Ambitionen med Toolpartner.dk er ifølge Gorm Steffensen at blive Danmarks største indenfor online udlejning af værktøj til private. Toolpartner.dk benytter sig primært af el-værktøj af mærkerne Makita, Stiga og Kärcher.
Fakta
Så let er det at leje værktøj på Toolpartner.dk: Gå ind på hjemmesiden toolpartner.dk og opret dig som kunde, book produkter og vælg levering.
Når du har haft værktøjet i to dage, får du et sms-varsel, herefter skal værktøjet afleveres i den medfølgende opbevaringskasse i en GLS-pakkeshop inden kl. 12.00. Har du brug for mere tid end de 48 timer, kan du forlænge lejeperioden for en mérpris.