Til salg hos Nybolig Hjørring v/Morten Hove: Stor familievilla i Lørslev

Foto: Nybolig Hjørring.
dato

Oplev den ideelle ramme for børnefamilien i en charmerende villa på Vænget 11 i Lørslev, nær Hjørring, hvor Nybolig Hjørring byder velkommen til en bolig med både historie og moderne komfort. Den rummelige ejendom fra 1969 tilbyder blandt andet en separat forældreafdeling og et børneafsnit, mens solrige terrasser danner perfekte rammer om udendørslivet.

Adresse: Vænget 11 Lørslev 9800 Hjørring
Pris: 1.345.000

Se boligen her

Børnefamilien vil stortrives på Vænget 11 i den idylliske landsby Lørslev nær Hjørring. Boligens 240 kvadratmeter byder på en separat forældreafdeling og et børneafsnit samt to stuer og et køkken-alrum, mens prikken over i’et er den solrige have.

Villaen er oprindeligt opført som skoleinspektørbolig i 1969, hvoraf stueetagen er fuldmuret, mens førstesalen kom til i 1993. Taget er skiftet i 2017/2018, ligesom der er ekstra isoleret i hulmuren og på tagetagen.

Stueetagen er dedikeret til et pænt køkken-alrum med spiseplads og brændeovn, og tilstødende ligger en dejlig, lys spisestue, så det er også muligt at åbne op mellem rummene og skabe et moderne køkken-alrum og stue i ét. Bryggerset ligger klos op ad køkkenet, hvilket gør det nemt at komme af med de nyindkøbte dagligvarer.

Børnene kan få deres egen afdeling nedenunder, da der er tre værelser og et badeværelse, mens forældrene kan nyde roen på førstesalen. Her findes to gode værelser, et badeværelse samt en stor dagligstue, hvor dagslyset strømmer ind fra alle verdenshjørner, og brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære i vinterhalvåret.

Til villaen hører en nem have, hvor de mange terrasser og hyggelige kroge gør det muligt at nyde solen på alle tidspunkter af dagen. Samtidig er der to indkørsler, en dobbelt carport og et udhus.

Beliggenheden er ideel for familien, der drømmer om at være en del af et stærkt lokalsamfund. Lørslev Café og Kulturhus har både fællesspisning, kortspil og strikkeklub, ligesom det er muligt at bestille dagligvarer eller hente morgenbrød i weekenden. Byen har en spændende pumptrack cykelbane, hundeskov, grønne spejdere og landsbyfest, og både friskolen og børnehaven ligger rundt om hjørnet. Endelig er både motorvejen og Hjørring let tilgængelige.

Boligens areal: 240m2
Værelser: 7
Grundareal: 788m2
Ejerudgift pr. måned: 1.282kr.

Tænker I, at I vil se boligen? Book en fremvisning her.

Kilde: Redaktionen
Handyhand

Få billig hjælp fra private i Hjørring

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afløb i håndvask er tilstoppet. Ønsker hjælp til at få det renset. Har ikke noget værktøj - kr.

Opret en opgave

Seneste på facebook