Theis Magle stiller op for Radikale Venstre

Theis Magle stiller op for Radikale Venstre til KV-21.
Profilbillede
dato

Blå bog

Theis Magle er 46 år gammel og stiller op for Radikale Venstre.

Hans fritidsinteresser består af motion, pool (billiard) og at blande sig i lokale aktiviteter heriblandt skolebestyrelsen, Børnenes Jord og Facebooksiden "Den Lutspillene Gris", som er Vrås uofficielle Facebookside.

Han har boet i Hjørring Kommune siden januar 2014, hvor ham og hans familie flyttede til Vrå fra Svendborg.

Hvad betyder Hjørring Kommune for dig?

"Min familie og jeg er blevet taget rigtigt godt i mod i Vrå. Der er en dejlig ånd i Vrå, som nok er meget nordjysk. Er der noget, som burde være anderledes, så lad os gå i gang med at ændre det i stedet for at snakke om det. Derfor er vi faldet til og kan kalde det vores hjem med alt, hvad det indebære af tryghed og stolthed."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Jeg har altid været interesseret i politik. Jeg har desværre oplevet en bevægelse mod, at det for landspolitikerne mere handler om, at positionere sig frem for at løse reelle udfordringer. Samtidig synes jeg, at positionering ofte går ud over svage grupper på en måde, så det skabte splid frem for at samle.

Efter at bruge mange kræfter som "Facebook-kriger", så måtte jeg stoppe op og tænke over, hvorfor jeg brugte så meget tid på Facebook, når det ikke var der, forandringerne ville ske. Derfor meldte jeg mig ind i Radikale Venstre og blev en del af bestyrelsen her i Hjørring. Her har vi haft Marianne Jelved, som vores folketingskandidat, der i den grad skubber i den rigtige retning landspolitisk. Med så fin repræsentation i folketinget desto mere bedrøveligt er det, at vi ikke har et Radikale Venstre mandat i Hjørring byråd.

Det ærgrer mig, at Radikale Venstre ikke kan påvirke nedefra gennem byrådet her i Hjørring. Hjørring kommune går også glip af, at den mangler den direkte kobling mellem byrådet og en folketingspolitiker fra Radikale Venstre, som der ellers ville være, hvis Radikale Venstre også er i Hjørring byråd. Det ville styrke os ud af til, når vi for eksempel skal kæmpe om en retfærdig udligningsreform eller andre vigtige emner for regionen.

Kan mit kandidatur være med til at Radikale Venstre bliver en del af Hjørring byråd igen, så vil jeg blive meget glad og stolt."

Hvad er dine politiske mærkesager?

Jeg tror på, at alle har brug for ejerskab og fællesskab.

Ejerskab: Kommunen skal turde flytte mere beslutningskompetence væk fra kommunen og ud til dem, som det drejer sig om. Det drejer sig både på de kommunale arbejdspladser, men også på fritids- og kulturområdet. Kommunen skal ikke finde behovet for borgerne men være sparringspartner til at få ting til at ske, når der tages initiativer på kommunale arbejdspladser og i lokalsamfundet.

Fællesskab: Vi har alle brug for at være noget for andre. Det store fællesskab er for mange arbejdsfællesskabet. Af økonomiske men i højgrad også af menneskelige, så skal vi se, om vi ikke kan blive mere inkluderende over for dem, som er kommet uden for arbejdsfællesskabet. Det tror jeg kun kan løses ordentlig, hvis erhvervsliv, fagforening og kommunen sætter sig sammen. Hvordan kan kommunen faciliterer, at erhvervslivet får kvalificeret arbejdskraft uden, at det bliver løndumping eller medarbejderne, der ikke kan leve op til kravene.

Fællesskab er dog ikke kun arbejdsfællesskab. Det er også at facilitere fællesskab for skolebørn ved at give de frivillige foreninger nogle ordentlig forhold. Det er for dem, som af den ene eller anden grund ikke kan være på arbejdsmarkedet.

Kan de hjælpe i foreninger eller besøge plejehjem? Kan dem på plejehjem drikke kaffe i børnehaven? Kommunen kunne nok facilitere mere fællesskab uden at skulle betale en masse, men det skal ikke pålægges. Vi skal have ejerskabet med hos de involverede."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"- Stikke fingeren i jorden. Der vil være en masse, som jeg skal lærer.

- Jeg vil arbejde hårdt for at finde de gode eksempler i andre kommuner og være nysgerrige på, hvordan det eventuelt kan tilpasses til Hjørring Kommune.

- Jeg vil lytte til erhvervsliv og fagforeningen for at høre, hvad der skal til, for at erhvervslivet vokser, uden det er på bekostning af medarbejderne.

- Samtidig har alle kandidaterne fra Radikale Venstre følgende 3 mærkesager:

- Sæt skolerne fri.

- Natur og bosætning.

- Øget beskæftigelse blandt unge og udsatte."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Redaktionen