BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med mennesker, der tænker anderledes og samtidigt bruge din håndværksmæssige uddannelse? Så er det måske dig, som vi mangler!
VIKÀ er Hjørring Kommunes beskyttede beskæftigelse. Vi søger en serviceminded teknisk servicemedarbejder, der i samarbejde med vores nuværende pedel og 2-4 §103 medarbejdere kan løse pedelopgaver på Handicapområdet inden for bo- og dagtilbud.
§103 medarbejdere er førtidspensionister, der har behov for guidning og vejledning i arbejdet. Der er tale om mennesker, som kan have forskellige diagnoser fx psykiske lidelser og udviklingshæmning. Alle §103 medarbejdere har forskellig ugentlig arbejdstid. Du skal derfor både kunne varetage de opgaver, som kommer ind fra området og inddrage mennesker, der tænker anderledes i løsning af dagens opgaver.
Lidt om dig:
- du er håndværksuddannet og kan indgå i et teamsamarbejde, hvor du og din nærmeste kollega er afhængige af hinandens arbejde, tilgang og ferieplanlægning
- du er en dygtig planlægger og kan strukturere dit eget og andres arbejde
- du er ansvarsfuld og effektiv i din arbejdsform
- du er vant til at arbejde med pc og tryg ved at skulle oplæres i at arbejde i nye it-systemer
- du kan vurdere og indkøbe fornuftigt ud fra et givent budget
- du har en anerkendende tilgang til andre mennesker og kan rumme mennesker med mange forskellige behov, udfordringer og skånehensyn
- du forstår, at alle på VIKÀ er ligeværdige kollegaer, og at vi bærer samme arbejdstøj
- du kan modtage pædagogisk sparring og tør sætte dig selv i spil og reflektere over, hvordan din adfærd påvirker andre mennesker med og uden handicap
- det kan være en fordel, hvis du er VVS uddannet.
Som teknisk servicemedarbejder ved VIKÀ får du bl.a.:
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag og teamets arbejdsopgaver
- Et helt særligt og meningsfuldt job
- Dygtige kollegaer, som er drevet af høj faglighed og af at gøre en forskel for mennesker med særlige behov
- Neuropædagogisk uddannelse (af 2 ugers varighed)
- Et job hvor udvikling, prøvehandlinger og stærke arbejdsfællesskaber er i fokus
- Et onboarding forløb ved opstart med tilknytning af mentor.
Du skal kunne arbejde med udgangspunkt i VIKÀs kerneopgave. Nedenfor kan du se kerneopgaven, og de opgaver, kompetencer og personlige egenskaber den kræver af dig:
VIKÀs kerneopgave:
At skabe rammer, der ligger så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, hvor §103 medarbejdernes arbejdsmæssige og sociale kompetencer udvikles/vedligeholdes.
Opgaver
- Stå for den udvendige og indvendige vedligeholdelse af bygninger og udenoms arealer herunder ansvar for grønne områder, føre tilsyn, udføre flytteopgaver, udøve bygningsservice og diverse håndværkeropgaver
- Deltage i drift/kontrol af alarmer og ABA-anlæg
- Rekvirering af håndværkere til opgaver, som serviceteamet ikke selv kan løse.
- Have blik for, deltage i møder og iværksætte tiltag ifm. energioptimering
- Medvirke til at udvikle og vurdere praktikanter/STU-elever i arbejdsprøvning ift. arbejdsevne og eventuelle skånehensyn
- Løbende orientere ledelsen om udviklingen i serviceteamet ift. opgaver og §103 medarbejdere (udvikling, halv- og heltidspladser, trivsel og udfordringer generelt).
- Deltage i personalemøder, temadage og andre udviklende tiltag på området.
Administrative opgaver
- Fastsættelse af pris på opgaver
- Udarbejdelse af tilbud og fakturering
- Holde overblik over serviceteamets forbrug og lager
- Eftertjek af indgående regninger og fordeling af regninger i økonomisystemet til de rette afdelinger
- Ajourføre egen arbejdstid, fravær, afspadsering, ferie mm via lønapp Silkeborg Data
- Indberette §103 medarbejdernes arbejdstider til Servicecenteret, til brug for lønberegning
- Brug af Outlook herunder brug af kalender samt føre korrespondance med samarbejdspartnere via mail
- Godkendelse og fordeling af udgifter/regninger via økonomisystemet ØS
- Indkøb bl.a. via kommunes indkøbssystemer
- Dokumentere arbejdet med §103 medarbejderne, udarbejde delmål, SMARTE mål og skrive status på indsatsen i CURA.
- Løbende orientere sig i CURA vedr. §103 medarbejdere tilknyttet Serviceteamet.
Personlige kompetencer og egenskaber
- Kan bidrage positivt til udvikling af det samlede arbejdsfællesskab på tværs af værksteder, serviceenheder og matrikler
- Kan træffe selvstændige beslutninger til gavn for kerneopgaven.
- Kan rumme og inkludere mange forskelligheder og skånehensyn i løsningen af opgaver
- Er selvstændig i opgaveløsningen og planlægning af arbejdsdagen for både §103 medarbejderne og sig selv
- Kan formidle det gode samarbejde mellem mange interessenter (fx fagpersoner, administrative medarbejdere og pårørende)
- Kan udtænke og opsætte strukturer/systemer uden selv at være afhængig af disse
- Kan tage ansvar, lede sig selv og administrere egen arbejdstid
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
- Er serviceminded
- Har gode vejledningsevner
- Kan udtænke måder som kan dele opgaver op, således flest mulige §103 medarbejdere kan bidrage til opgaveløsningen
- Loyal, pligtopfyldende og troværdig
- Møder med positiv indstilling, rolig og imødekommende adfærd, der hjælper §103 medarbejdere til en ubekymret arbejdsdag
- Kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø
- Kollegial på en måde, hvor man hjælper hinanden på tværs af værksteder, serviceenheder og afdelinger
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden hverken inde eller ude.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Yderligere informationer
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Susanne Schou Lykkegaard på mobil 4122 6322.
Ansøgningsfristen er den 29. november 2023, og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 7. december.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940393