Teknisk Servicemedarbejder (el-området) til Hjælpemiddeldepotet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet øgning i arbejdsopgaver skal medarbejderstaben udvides, og vi søger derfor en teknisk servicemedarbejder til el-området på Hjælpemiddeldepotet i Hjørring.

I bliver et team på 3 medarbejdere der står for el-reparationer og service.

Ansættelsestidspunktet er 1. marts 2024 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Hjælpemiddeldepotet er en tværgående funktion, der udfører opgaver på tværs af kommunen. Myndighed visiterer hjælpemidler som vi efterfølgende administrerer, udbringer, henter, efterser, rengør og reparerer.

Du vil få 16 topengagerede kollegaer, som med hver sin faglighed bidrager til løsning af de mange forskellige opgaver, vi har på depotet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Køre ud som reparatør, dvs. udførsel af reparationer/ fejlsøgning på bl.a. loftlifte, el-køretøjer, el-scooter osv. Du planlægger selv din hverdag og får lavet aftaler med borgere og pårørende.
  • I stillingen skal du også håndtere opsætning og nedtagning af liftsystemer/personløftere, samt lave lifteftersyn på disse liftsystemer/personløftere, hvilket kræver du skal på kursus. 
  • Derudover vil der være klargørings-, tilpasnings- og monteringsopgaver af diverse hjælpemidler.
  • Man vil også skulle hjælpe med andre opgaver end sine primære opgaver, som f.eks. udkørsel/afhentning af hjælpemidler.
  • Alle hjælpemidler registreres via et HMI-nr., så hver gang et hjælpemiddel bliver leveret, afhentet eller repareret, registreres det med en scanner. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for arbejdsflowet og brug af scanneren, da vi på den måde sikrer, at vores fysiske lagerbeholdning er korrekt.

Vi forventer, at du:
  • er serviceminded, da du kommer til at møde mange borgere i deres hjem i løbet af en dag.
  • er god til tværfagligt samarbejde.
  • trives i et travlt miljø med udvikling og forandring.
  • har erfaring inden for fejlsøgning og udførsel til reparationer, på el system evt. relevant uddannelse.
  • det vil være en fordel at have kendskab til hjælpemidler, eks. lifte og el kørestole.
  • er villig til at tage kurser i bl.a. lifteftersyn.
  • er fortrolig med IT på brugerniveau, gerne kendskab til Cura.
  • har kategori B kørekort.
  • har truckcertifikat eller er villig til at tage det.
  • er mødestabil.

Vi kan tilbyde:
  • en god arbejdsplads med høj trivsel
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for at være med til at præge kommunens opgaver indenfor hjælpemiddelhåndtering
  • stor fleksibilitet i forhold til planlægning og udførelse af eget arbejde.

Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lasse Kristensen på tlf. 4193 7232 (træffes bedst i tidsrummet 10.00 – 12.00).

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for teknisk servicemedarbejdere.

Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Send din ansøgning senest den 22. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook