Har du erfaring fra byggebranchen, stærke it-kompetencer og trives med kundekontakt?
Hos Urban-Hald søger vi en teknisk rådgiver på 37 timer, der kan yde professionel support til både vores kunder og vores tre kørende Area Sales Managers samt arbejde tæt sammen med vores lagerpersonale.
Hvem er vi?
Urban-Hald er en innovativ virksomhed i vækst, der leverer kvalitetsløsninger inden for trægulve, MicroCement, maling, facadepuds og StoneCarpet. Vi er kendt for vores høje faglighed, stærke kunderelationer og professionelle rådgivning. Vores kvalitetsprodukter bruges af både private og professionelle kunder i hele landet.
Vi er et dynamisk og engageret team, der arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi har en uformel kultur med højt til loftet, hvor vi lægger vægt på faglig udvikling, kvalitet og et stærkt sammenhold.
Om stillingen
Som teknisk rådgiver bliver du en vigtig del af vores team, hvor du hjælper kunder med teknisk vejledning og bidrager til en smidig håndtering af salg og logistik. Din hverdag vil bestå af rådgivning via telefon, mail og chat, tilbudsgivning og fremvisning af produkter i vores showroom i Hjørring. Derudover vil du have et tæt samarbejde med vores tre kørende Area Sales Managers samt vores lagerpersonale for at sikre en effektiv ordre- og leveringsproces.
Dine arbejdsopgaver
- Rådgive kunder om vores produkter via telefon, mail og chat
- Udarbejde tilbud og besvare tekniske forespørgsler
- Fremvise produkter i vores showroom i Hjørring
- Sparring med vores tre kørende Area Sales Managers
- Samarbejde med lagerpersonalet om afsendelse af ordrer og fragtbestillinger.
- Behandle reklamationer og finde de bedste løsninger for vores kunder
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra byggebranchen eller en relevant teknisk baggrund
- Er stærk på IT og vant til at arbejde digitalt
- Trives med kundekontakt og har stærke kommunikationsevner
- Er struktureret, serviceminded og løsningsorienteret
- Har evnen til at samarbejde tæt med både salgsteamet og lagerpersonalet
Hvad tilbyder vi?
Urban-Hald er en virksomhed med en åben og humoristisk tone. På vores hovedkontor i Hjørring er vi lige nu 11 kollegaer, der sætter pris på godt kollegaskab – og rundstykker om fredagen.
Som ansat kan du forvente:
- En konkurrencedygtig løn, der matcher dine kvalifikationer
- En god pensionsordning og sundhedsforsikring
- En velfungerende frokostordning
- Sociale arrangementer i løbet af året
Stillingen er på fuld tid (37 timer), med ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale. For den rette kandidat venter vi gerne.
Interesseret?
Vi kalder løbende kandidater til samtale og lukker rekrutteringen, når den rette person er fundet – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medejer Lasse Hald på lasse@urbanhald.dk eller tlf. 24873366.
Send din ansøgning til: job@urbanhald.dk
Vi glæder os til at høre fra dig! 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Urban - Hald ApS, Læsøvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b8391224-5109-4669-be4c-600ada2c60b8