BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du er en teamleder, der brænder for at hjælpe unge med at finde job og uddannelsesmuligheder og har erfaring med ledelse og koordinering, så er du måske vores nye teamleder i Jobcenter Hjørring.
I 2019 besluttede et enigt byråd en ambitiøs ungestrategi hvor alle unge skal have en drøm om det gode liv og opnå de relevante kompetencer for at kunne realisere den del af drømmen, der handler om job og uddannelse. Som led i denne vision søger vi en engageret og dygtig teamleder til at stå i spidsen for vores team i Jobcenter Hjørring. Læs mere om ungegarantien.
Vi arbejder med Unge i alderen 15 – 29 år og har fokus på tidlig, individuel og sammenhængende indsats for de unge. Vi gør det der skal til for at den enkelte unge får hjælp og støtte så de bliver klar til job og uddannelse og når deres positive destination.
Vi har derfor brug for en teamleder som har lyst og drive til at fortsætte den positive implementering af Ungegarantien og udvikling af afdelingen, hvor medarbejderne har fælles fokus på at motivere de unge til at påbegynde og gennemføre uddannelse og job.
Primære arbejdsopgaver:
Du vil skulle have ansvar for jobcenterets IPS-indsats og team af beskæftigelsesmedarbejdere. Som teamleder vil dine primære opgaver være at forestå den daglige drift samt sikre den faglige kvalitet herunder den daglige personaleledelse og faglig ledelse af ca. 25 dedikerede medarbejdere. Du bliver ligeledes ansvarlig for overholdelse af mål og deadlines, at udvikle og implementere arbejdsprocesser og metoder samt at sikre samarbejde og koordinering med andre afdelinger og samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du som leder er tydelig og kan formidle målene i Ungegarantien. Du skal også på en positiv og involverende måde kunne udmønte Hjørring Kommunes værdier med fokus på tillid, dialog og arbejdsglæde. Du skal have stærke Kommunikations- og samarbejdsevner, have en analytisk og problemløsende tilgang og have en resultatorienteret og struktureret arbejdsstil. Mest vigtigt er, at du kan inspirere og motiverer medarbejderne gennem eget engagement – og kan tænke ud af boksen ift. alternative planer og indsatser for den enkelte unge.
Ledererfaring og kendskab til beskæftigelsesområdet er en fordel.
Hvem er vi?
Afdelingen spænder over et bredt område, da vi beskæftiger os med både unge på uddannelseshjælp, STU, Unge i alderen 15 – 17 år, uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen, mentoropgaver og IPS- indsats for hele jobcenteret.
Vi tænker i helheder og alle bidrager til den samlede opgaveløsning, hvor udfordringer bliver til udvikling. Vi har der godt sammen kollegialt – tonen er fri og uhøjtidelig og vi bruger humor aktivt i vores daglige kommunikation. Du kan forvente høj grad af samarbejde og faglig sparring med din nærmeste lederkollega og afdelingens 4 faglige konsulenter, men også teamledere for andre afdelinger.
Ansættelsessamtaler og personprofil:
- 1. samtale afholdes den 19. januar 2024.Der vil eventuelt blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted den 24. januar 2024.
- 2. samtale afholdes den 29. januar 2024. Samtale vil inkludere en case, som fremsendes forud for samtalen.
Praktisk information:
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille G Christensen på tlf.: 4122 6085 eller teamleder Bente Collart på tlf.: 4193 6920.
Ansøgningsfrist er torsdag den 11. januar 2024.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960486