Teamleder til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Hjørring Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En helt unik mulighed for tværgående ledelse og for at blive en del af PPR’s udvikling af nye og eksisterende indsatser, der har fokus på: Lige muligheder på trods af forskellige vilkår – for alle børn.  
 
I PPR er vi drevet af at styrke børns deltagelses-, trivsels- og læringsmuligheder i de mangfoldige fællesskaber i skoler og dagtilbud.  Muligheder der giver dem de bedste forudsætninger i et livsperspektiv. Dette lykkes kun i et forpligtende samarbejde mellem PPR, skoler, dagtilbud, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Derfor står fælles ansvar og vores kerneopgave ’Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier’ centralt i vores opgaveløsning,
 
Om jobbet:
I Hjørring Kommunes ”Ungegaranti” er der blandt andet etableret et Fraværsteam ”Godt du kom” i PPR. I den kommende tid skal der etableres en ny indsats, et Børne- og Ungepsykiatriteam som et led i en kommunal investeringsstrategi på det Specialiserede Socialområde. I takt med at PPR vokser med forebyggende og lettere behandlende indsatser søger vi nu en teamleder, der i samarbejde med leder af PPR skal varetage udviklingen og ledelsen af disse indsatser.

  • Du får ledelsesansvaret for PPR’s indsatser under Ungegarantien: Fraværsteamet Godt du kom og PPR+, samt Børne- og ungepsykiatriteam.
  •  Du bliver nærmeste leder for medarbejderne i indsatserne, der skal ses i tæt kobling med øvrige relevante tilbud i kommunen.
Brobyggende, tværgående og understøttende ledelse er derfor helt afgørende i PPR. Du kommer til at referere til afdelingsleder for PPR og SSP samt indgå i et ledelsesfællesskab, hvor også stedfortræder deltager. Derudover bliver du også en del af ledelsen af Børne- og Familieområdet.
 

Vi tilbyder:
  • En mangfoldig organisation fuld af medarbejdere der arbejder fokuseret og brænder for børn og unges udvikling, læring og trivsel hver dag.
  • Selvstændig ledelse med udvikling og drift af nye og eksisterende indsatser i PPR og stor grad af fleksibilitet.
  • Rig mulighed for at præge den spændende udvikling PPR er i, hvor fællesskaber, deltagelsesmuligheder og tidlig indsats er i højsædet.
  • Et udviklende ledelsesrum, hvor vi værdsætter, udfordrer og bringer hinandens styrker i spil. Nye ideer og vinkler siges højt, reflekteres seriøst og har mulighed for at blive afprøvet.
 
Vi forventer:
  • At du deltager proaktivt i udviklingen af et mangfoldigt PPR med høj faglig kvalitet og et sundt arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed sammen med os alle i PPR og SSP.
  • At du vil engagere dig i at udvikle dit lederskab med afsæt i vores medarbejder- og ledergrundlag ’Sammen om kerneopgaven’.
 
Vores ønsker til dig:
  • En solid faglig relevant baggrund med erfaring indenfor arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel.
  • Gerne erfaring med ledelse og udvikling/implementering af indsatser, herunder koordinerende ledelse indenfor børn, og ungeområdet.
  • En nysgerrig, åben og lærende tilgang til det brede område PPR er kendetegnet ved, både i de konkrete opgaver og forskellige fagligheder, og samtidig en evne til at implementere de mest lovende idéer i virkeligheden.
  • Tilgængelig og nærværende ledelse for de medarbejdere, du har ledelsesansvar for og evner at rykke tæt på i de komplekse sager med behov for ledelse.
  • En positiv smittende tilgang samt overblik og retningssættende i en hverdag præget af mange bolde i luften og mange opgaveskift og samarbejdsrelationer.
 
Om os:
PPR og SSP er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltning i Hjørring Kommune. Medarbejderne er decentralt placeret med kontor på Hjørring Kommunens skoler og Amtmandstoften. Én gang ugentligt mødes de enkelte teams og jævnligt mødes alle til fælles møder for den samlede afdeling.
Afdelingen rummer 30 medarbejdere på nuværende tidspunkt, men flere er på vej med de nye tilbud.
  • 13 psykologer
  • 7 tale/hørekonsulenter hvoraf én har stedfortrædende funktion
  • 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut
  • 3 medarbejdere i SSP
  • 4 medarbejdere i Fraværsteamet Godt du kom

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for PPR og SSP Gitte Clausen på tlf. 41936045 eller mail: gitte.clausen@hjoerring.dk


Ansættelsessamtaler og personprofil
  • 1. samtale afholdes den 9. november 2023
  • Der vil evt. blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted den 13 eller 14. november 2023
  • 2.  samtale afholdes den 24. november 2023. Samtale vil inkludere en case, som fremsendes forud for samtalen.
 
Vi glæder os til at finde ud af om du vores nye kollega og teamleder.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer, børneattest samt straffeattest.


Praktisk information:
 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentlig med ansættelse d. 1. januar 2024.

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed.

Ansøgningsfrist den 5/11-2023.


Der henvises i øvrigt til:
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926347

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook