Teamleder til økonomisk udvikling hos Regnskabsstyrelsens Finanssektion i Forsvaret

dato

Samarbejdsstærk Teamleder inden for økonomiområdet

Regnskabsstyrelsens Finanssektion søger en udviklingsorienteret og faglig dygtig teamleder, som vil sætte retning og skabe resultater sammen med medarbejderne. Motiveres du af at sikre de bedste rammer for opgaveløsningen og at være en del af en spændende og kompleks organisation som Forsvaret, så er det måske dig vi søger?

Da nuværende teamleder har fået nye muligheder internt i organisationen, har vi brug for en kollega til at styrke vores sektion. Du skal både være med til at skabe forbedringer og udvikling af opgaver og medarbejdere - og du får også rig mulighed for selv at udvikle dig undervejs.

Om os

Finanssektionen består af flere teams, som beskæftiger sig med kontrolmiljø, betalinger, stamdata, debitorer og bogføring samt regnskaber for Forsvarets missioner mv. Vi er i alt 25 medarbejdere i sektionen. Du bliver teamleder for 10-15 medarbejdere fordelt på flere teams – afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer. Sammensætningen af medarbejdere er bred, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet samt work-life balance.

Om stillingen

Som teamleder er du med til at udvikle og sætte retning for dit team og skabe balance i forhold til teamets opgaver, kompetencer og ressourcer. Du er opmærksom på den enkelte medarbejder og formår at kommunikere klart og tydeligt. Du indgår selv i drifts- og projektopgaver og støtter medarbejderne med sparring, relevante værktøjer samt planlægning og prioritering af opgaver.

Det er essentielt, at du har interesse i at skabe optimale betingelser for teamet, både hvad angår et sundt arbejdsmiljø, udvikling af færdigheder, præstationer og feedback.

Du får desuden en central rolle i at understøtte sektionschefen med den daglige ledelse, og er med til at sætte mål og retning for sektionen – med fokus på de teams, du har ansvar for.

Vi kan tilbyde dig:

  • En udfordrende stilling med stort ansvar og selvstændighed
  • Specialiserede og engagerede kollegaer i dine teams og på tværs i organisationen
  • Muligheder for sparring i vores interne og fagligt erfarne netværk
  • En fleksibel hverdag med både kendte opgaver og udviklingsmuligheder
Om dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktisk erfaring inden for revisions-, regnskabs- og/eller økonomiområdet.

Vi ser gerne, at du besidder følgende færdigheder:

  • En bred regnskabsforståelse og procesforståelse
  • Er engageret, målrettet og løsningsorienteret
  • Bliver motiveret af både egen og medarbejdernes udvikling
  • Sætter fagligheden i opgaveløsningen højt
  • Behersker Microsoft Office pakken
  • Kendskab til SAP er en fordel
For at varetage jobbet som teamleder, skal du være proaktiv ift. dine medarbejdere, så I sammen kan skabe de gode resultater. Du har stærke kommunikationsevner og det er naturligt for dig at være en god rollemodel med fokus på at sikre et højt niveau af faglighed og engagement.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Majken Schouw Andersen, telefon 72 81 07 59.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ec3f2e70-3296-43b0-8b26-759b00b5b558

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet