Af Poul Krogholm Simonsen
Torsdag den 30. juni kl. 19.30 kan du tage med til en støttekoncert til fordel for ukrainske flygtninge.
Koncerten er arrangeret af Vendelbo Y's Men's Club i Hjørring til fordel for ukrainske flytningebørn og er for alle, der har lyst til at opleve en aften i musikkens tegn og samtidig støtte et godt formål.
Kom og oplev en spændende koncert med musik og folkesange fra Ukraine, og oplev Ukraine gennem billeder og fortælling om situationen i landet.
Overskuddet fra aftenen går ubeskåret til de ukrainske flygtninge.
Musikkere fra Vendelbo Y's Men's Clubs venskabsklub i Vilnius spiller, og derudover kan du opleve den ukrainske sangerinde og solist Nadia Adamcuk.
Aftenen byder desuden på lokale indslag, fællessang og en forfriskning.
Billetreservering foregår på tlf: 60695333 / 24252264 indtil den 28. juni mellem kl. 16.00 og 20.00.
Hent og betal billetter ved indgangen fra kl. 18.30 på koncertdagen. Billetprisen er 50 kr. pr. stk.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.