Det kan muligvis virke lidt gammeldags og utraditionelt, men ikke desto mindre vil alle borgere i Hjørring Kommune modtage et postkort mellem jul og nytår.
Afsenderen er Teknik-og Miljøforvaltningen i Kommunen eller nok nærmere chefen for området ‘Grøn Omstilling’ Lotte Vang. Ved at sende postkort ud til alle byens borgere gør hun dem ikke kun opmærksom på den kommende klimahandlingsplan men efterspørger også deres feedback omkring den.
Med forhandlingsplanen forpligter kommunen sig til at opnå en 70% CO2 reduktion inden 2030 set i forhold til forbruget i 1990. Dertil kommer at de også gerne skulle være komplet CO2 neutrale i 2050.
Kommunens byråd har også forpligtet sig til at levere en samlet plan for hvordan man opnår den nødvendige CO2 reduktion frem mod 2030, den plan vil de fremlægge i sommeren 2022.
Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at borgerne i Hjørring Kommune allerede nu skal begynde at tage stilling til en masse, der først skal være færdigt om et halvt år. Dette gøres dog allerede nu for, at sikre at alle parter heriblandt særligt borgerne bliver involveret.
Der skal handles
Det er dog først efter nytår, at planerne for klimaet for alvor går igang. Her vil der i seks sammenhængende uger, blive fokuseret på de områder der har størst betydning for CO2-regnskabet i Hjørring Kommune.