Sygeplejersker til Afsnit 205A og evt. med opgaver i Fælles Dagafsnit i Hjørring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger sygeplejersker, der kan lide, at en del af hverdagene foregår med opgaver i vores Fælles Dagafsnit og samtidig kan være en del af vores velfungerende sengeafsnit. Der er også en sygeplejerskestilling til, dig, der udelukkende ønsker at koncentrere dig om de indlagte patienter i vores sengeafsnit. Der er tale om faste fuldtidsstillinger fra d. 1. februar 2024 eller efter aftale.

Sygeplejerskerne arbejder hver 4. weekend. 

Om os og jobbet
Flere af plejepersonalet arbejder både i Fælles Dagafsnit og Sengeafsnit og nyder variationen af arbejdsopgaver.

I vores Fælles Dagafsnit varetager vi i dagstid på hverdage ambulante og subakutte patientbehandlinger, -procedure og -observationer, der ikke er indlæggelseskrævende og ikke kan varetages i eget hjem. Fælles Dagafsnit er sygeplejerskedrevet og vi laver assistancer for afdelinger i hele Huset, fra andre hospitaler og for praktiserende læger. Opgaver i Fælles Dagafsnit varierer fra behandlinger som blodtransfusion, iv medicin- og -væsketerapi, procedurer som fx lumbalpunktur og observationer i forbindelse med fx leverbiopsi og lunge- eller ascitisdrænage. Enhed for Medicinsk Hjemmebehandling er også knyttet til vores ambulatorium.

Sengeafsnittet er præget af høj aktivitet, og vi lægger meget vægt på den sygeplejefaglige udvikling. Vi udvikler her sygeplejersker, der bliver specialister i grundlæggende sygepleje og som opnår høje faglige kompetencer i at varetage de komplekse sygeplejeproblemstillinger, der er omkring de medicinske patientforløb. Vi har som sygeplejersker en meget varieret hverdag. Det skyldes ikke mindst, at du i sengeafsnittet både møder patienter med gastroenterologiske-, intern medicinske og reumatologiske sygeplejeproblemstillinger.

Det holder os på tæerne i forhold til at dygtiggøre os i den kliniske medicinske sygepleje og sætte ord herpå. Vi tilbyder derfor også diplommodul for de erfarne medicinske sygeplejersker, der tager udgangspunkt i patientologi og begrebsrammen Fundamentals of Care.

Vi har en god sammensætning og spredning af erfarent og nyere personale. Det gør det trygt at være ny her. Vi er meget forskellige som personalegruppe. Nogle kan lide at holde sig til den brede sygepleje, andre kan lide dybden, specialisere sig og dykke ned i et speciale. Det gør os gode sammen og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er netop er plads til udvikling og forskelligheder.

Vi har sygeplejersker med særlig klinisk funktion. De har fokus på faglig udvikling og undervisning og uddannelse af det faste personale. Desuden har vi en mentor i afsnittet, der understøtter og faciliterer udvikling og opstart for nyansatte i afsnittet.

Lær os at kende. Følg Afsnit 205A på Instagram https://instagram.com/205a_hjoerring?igshid=YmMyMTA2M2Y=

Om dig

  • Du skal lægge vægt på relations dannelsen til patienterne som bærende elementer i sygeplejen.
  • Efter oplæring i specialerne kan du arbejde selvstændigt med godt overblik og evne til at prioritere og planlægge din sygepleje i samarbejde med dit team.
  • At du aktivt vil deltage og tage medansvar for den faglige udvikling af sygeplejen i afsnittet. Du skal være en medspiller i både det monofaglige- og tværfaglige team og arbejde for et åbent og godt samarbejde og medvirke til et godt arbejdsmiljø, hvor indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder
  • Et individuelt introduktionsprogram med mentorordning.
  • Opstartsforløb for nyuddannede sygeplejersker: ”Godt fra Start”.
  • Efteruddannelse/diplommodul for medicinske sygeplejersker med mere end to års erfaring.
  • Et spændende, travlt og lærerigt afsnit med gode faglige udviklingsmuligheder.
  • Medindflydelse og medansvar for sygeplejen.
  • En personalesammensætning af såvel erfarne som nyere personale.
Aktuelle temaer, som vi arbejder med
  • Kvaliteten i modtagelsen af nye patienter. Vi har i hverdagen en sygeplejerske, der har opgaven som modtagesygeplejerske i afsnittet. Modtagesygeplejersken skal facilitere til et godt forløb for patienten og overgang til fx primær sektor.
  • Kvaliteten af vores koordinering af udskrivelse og plejeforløbsplaner.
  • Fokus på ernæring som en del af behandlingen.
  • Fokus på kvalitet i- og nødvendig sygeplejefaglig dokumentation, som en del af arbejdet med vores mobiliserings- og ernæringsindsats.
  • Medarbejderindflydelse og -ansvar for udvikling af sygeplejen i forhold til specialernes patienter.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger gives gerne om stillingen ved henvendelse til Ann Engkjær, ledende oversygeplejerske, tlf. 51147213.

Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook