Sygeplejerske til operationsafsnit i Hjørring - Vagtfri eller med vagter

dato

En stilling som sygeplejerske ved Operationsafsnit AKO, Regionshospital Nordjylland, Hjørring er ledige til besættelse pr. 1. september 2026.

Stillingen er på ansættelsesbrøk 1,0. Stillingen kan enten være vagtfri eller med deltagelse i vagter.

Vi er et spændende og travlt operationsafsnit, som varetager akutte og elektive operationer i forhold til Abdominal kirurgi, desuden foretages der endoskopiske undersøgelser, samt som noget forholdsvis nyt har vi siden september 2025 også haft robotassisteret kirurgi til hernier og colonoperationer. I Kirurgisk afdeling er der etableret et herniecenter, hvorved vi bl.a har en del større hernieoperationer.

Vi er et spændende og specialiseret operationsafsnit med kontinuerlig udvikling indenfor alle vores specialer.

Arbejdstiden er for dagvagten kl. 07.50 – 15.14/15.45/17.14, for aftenrådighed på hverdage kl. 14.55 – 07.50 og for weekend og helligdage døgnvagter fra kl. 07.50 – 07.50.

Operationsafsnittet har 5 operationsstuer og vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 2. semester.

Vi tilbyder:

  • En personalegruppe med høj faglig ekspertise og engagement
  • En god introduktion/oplæring ved erfarne, kompetente og engagerede medarbejdere
  • Et afsnit i udvikling med mange faglige udfordringer
  • En sygepleje, hvor omsorg og sikkerhed for patienten er i højsædet
  • En afvekslende hverdag med mange opgaver.
  • Et dynamisk afsnit, hvor vi samarbejder i teams
Vi søger:

  • Sygeplejerske, som gerne har erfaring i operationssygepleje
  • Sygeplejerske, som gerne har erfaring med sygeplejen i forbindelse med endoskopiske undersøgelser
  • Sygeplejerske, som gerne har erfaring fra kliniske sengeafsnit
  • Sygeplejerske med gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kollega, som er fleksibel, prioriterer en højt kvalificeret sygepleje og har lyst til at arbejde i et effektivt team af læger, anæstesi- og operationssygeplejersker


Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til Ledende oversygeplejerske Marianne Christensen, tlf. 23651376. Marianne har ferie i ugerne 27 - 29, her kan chefsygeplejerske Hildur Hamper kontaktes på mail: r.hamper@rn.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 19. juli 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag i uge 30 eller efter aftale.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d3ee869a-467a-45a5-9444-b7010a4e60c7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler