Det er ikke kun uden for hospitalerne, at corona smitten spreder sig, nej for indenfor begynder de mange sygemeldinger blandt personalet også, at få konsekvenser for hverdagen på hospitalerne.
På sygehusene i region Nordjylland, er der på blot en enkelt måned, sket en tredobling af smittede medarbejdere. Her gik de fra 61 til 203 i antal smittede personer, der til dagligt arbejder på sygehus.
Den voldsomme stigning af smittede blandt personalet gør også, at de har set sig nødsaget til, at udsætte alle operationer som ikke stod som kritiske. For at kunne opretholde kapaciteten og niveauet på sygehusene har de dog sørget for, at indkalde en lang række vikarer således, at de indlagte ikke mærker presset så meget.
Ligesom at der rigtig mange andre steder kan mærkes en stigende smitte kan Regionshospital Nordjylland også mærke det. Her går de mange sygemeldinger nemlig heller ikke ubemærket hen på de forskellige afdelinger i henholdsvis Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev samt i Skagen.
Alle rammes
Sandsynligheden for at personalet er blevet smittet på arbejdet er dog ganske lille, set i forhold til hvor hurtigt smitten spredes uden for hospitalets rammer. Når medarbejderne ikke er på arbejde, er de nemlig lige så eksponeret for sygdomssmitte på lige fod med alle andre borgere.
På trods af den store smitte, ligger antallet af indlagte borgere med corona smitte dog forholdsvis lavt i december måned.