Studentermedhjælper til planområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med fysisk planlægning og grøn omstilling?  Så har vi jobbet til dig!

I Hjørring Kommune er vi optaget af, hvordan vi igennem vores fysiske planlægning kan bidrage til den bæredygtige omstilling, og hvordan vores planlægning skaber rammerne for den gode byudvikling og tilfører kvalitet i det byggede miljø. Ligesom klimadagsordenen fylder i vores arbejde.

I Team Plan har vi en bred faglighed indenfor den fysiske planlægning, herunder kommune- og lokalplanlægning, landzoneadministration, udviklingsopgaver, arkitektur, miljøvurderinger, bygningsbevaring og kulturmiljøer, bæredygtighed, udstykningssager m.m. Der er stor variation i vores opgaver, som løses i tæt samarbejde med kolleger, borgere, Byråd, virksomheder samt lokale foreninger og bygherrer. 

Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse og har interesse inden for fysisk planlægning, grøn omstilling og klimadagsorden. Du har gode samarbejdsevner, er omhyggelig og tager initiativ. Du kan arbejde struktureret og selvstændigt og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Vi lægger vægt på, at du er motiveret og har et godt drive og godt humør.

Dine opgaver
Afhængig af din uddannelsesprofil og interesser vil dine opgaver bl.a. omfatte følgende områder:

  • Oprettelse af sager i kommunens ESDH-system.
  • Udarbejdelse af høringslister.
  • Indgå i teamets håndtering af post/mails.
  • Opdatering af hjemmeside og indberetning af planer i statslig system.
  • Opdatering og digitalisering af skemaer og skabeloner.
  • Journalisering af div. dokumenter.
  • Udarbejdelse af tilsynsbreve og høringssvar.
Du vil både få tilbudt ad hoc-opgaver og faste opgaver.  

Vi tilbyder
Et spændende og lærerigt studiejob, hvor du vil få indgående erfaring og indsigt i, hvordan det er at arbejde i en politisk organisation. Du bliver en del af Team Plan, som er et hold på 10 medarbejdere. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job. Du vil i høj grad have indflydelse på tilrettelæggelse af dit eget arbejde.

Stillingen er ca. 10-12 t/uge, med arbejdssted på Hjørring Rådhus. Du vil blive ansat i ½ år – med mulighed for forlængelse. 

Praktiske oplysninger

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Michael Hammer på tlf. 72 33 65 44 eller michael.hammer@hjoerring.dk

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Ansøgningsfrist den 12. februar 2024
Ansættelsessamtaler i uge 7
Ansættelse den 1. marts 2024

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook