Udviklingskonsulent til Forsvarets Kantiner – vi har brug for dig som kan stille skarpt på strategi, udvikling og implementering
Har du en tung rygsæk med metoder og løsningsforslag? Og kan du støtte og håndtere komplekse, organisatoriske opgaver både på strategisk niveau og sammen med forskellige enheder? Så er stillingen hos os i Forsvarets Kantiner, måske jobbet for dig.
Om os
Forsvarets Kantiner er en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, der har hovedsæde i Hjørring, med medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi har derfor også kantiner fordelt i hele landet, som aktuelt tæller 58 kantiner.
Du vil blive en del af den nyoprettede Strategi- og udviklingssektion, hvor du også vil få en mulighed for at præge dine kommende opgaver, som sektionen opbygges og udvikles.
Om stillingen
Forsvarets Kantiner skal udvide betragteligt i takt med at Forsvaret vokser. Vi forventer at ansætte et stort antal kollegaer i de kommende år. Du ved af erfaring, at en organisation med en stærk strategisk retning gerne vil udvikle og forbedre sig. Du ved også, at det ikke kommer af sig selv, derfor har vi brug for dig som kan hjælpe os med at udvikle koncepter, støtte opbygningen af Forsvarets Kantiner og implementere forandringer i tæt samarbejde med kollegaer.
Stillingen vil blandt andet indeholde:
- Operationel opbygning og modning af Forsvarets Kantiner, herunder sikring af de nødvendige processer for succesfuld onboarding og drift i forbindelse med store medarbejderoptag i august og februar.
- Styring og eksekvering af implementeringsplaner, der sikrer, at kantinerne er fuldt funktionsdygtige og klar til indsættelse efter de fastlagte tidsplaner.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg, procesbeskrivelser og dataanalyser, som direkte understøtter sektionsledelsen og den øverste ledelse i eksekveringen af Forsvarsforliget.
- Koordinering af tværgående leverancer i forbindelse med rammeaftaler, støtte til allierede styrker i Danmark og øvrige forudsætninger for kantineopstart.
- Tæt samarbejde med både driftsorganisationen og de lokale tjenestesteder for at sikre, at de fysiske rammer og services lever op til de specifikke lokale behov.
Kommer du fra det private, vil du sikkert opleve, at nogle ting gøres anderledes end hvad du har været vant til. Vi køber ind via rammeaftaler og træffer ofte beslutninger inden for politisk afstemte rammer, som sætter agendaen. Men det betyder langt fra, at vi ikke sætter en ære i at være effektive og ordentlige i vores opgaveløsning.
Om dig
”Tak for din indsats i udviklingen af det nye koncept i kantinerne. Jeg er imponeret over, hvordan du omsætter vores strategiske fokus til konkrete løsninger og samtidig strukturerer og styrer opgaverne i mål”
Kunne sådan en mail lande i din indbakke?
Vi ser for os, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, gerne med erfaring indenfor projekt- og konceptudvikling.
Har du kendskab til Forsvaret eller til det offentlige vil det være et plus. Gode samarbejdsevner er en selvfølge i jobbet, og derudover forstiller vi os, at:
- Du kan omsætte strategiske ambitioner til konkrete løsninger
- Du har en god talforståelse og stærke kompetencer i Excel. Du behøver ikke have en økonomisk uddannelse, men du er tryg ved at arbejde med dataanalyse, tal og kan udlede sammenhænge i datasæt.
- Du kan håndtere modstand og evner at navigere i en politisk styret virkelighed, hvor vi ikke altid kender alle opgavens komponenter
- Når alt ikke går som forventet, kan du bevare roen og finde den bedste løsning i situationen
- Du er kendt for at invitere til dialog, men kan træde i karakter, træffe nødvendige beslutninger og prioriterer, især i usikre situationer
- Du arbejder struktureret, men besidder den nødvendige agilitet til hurtigt at omprioritere din indsats, når ændrede rammevilkår eller akutte behov i organisationen kræver det.
- Udviklingsprojekter eller forretningsudvikling, som du enten har drevet selv eller været stor bidragsyder i
- At sikre ejerskab og fremdrift i dine udviklingsopgaver, fra start til endelig implementering.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Dan Nielsen på telefon 21797607 eller mail ETK-FK-CHSUD@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 18. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c8b5f1dc-14fd-42f0-bd91-3bf4ede7b46e