Strategisk udviklingskonsulent til Forsvarsministeriets etablissementer i Hjørring

dato

Vil du være en del af udviklingen inden for etablissementsområdet for hele Forsvarsministeriets koncern? Har du erfaring med strategisk planlægning, analyse og tværgående samarbejde? Så er denne stilling i Udviklings- og Kapacitetssektionen måske noget for dig.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen er en operativ kommando under Forsvarskommandoen, som tilvejebringer (bygger, køber, lejer), vedligeholder og drifter al infrastruktur og bygningsmasse, der efterspørges af det militære forsvar og øvrige styrelser samt af NATO og bilaterale samarbejdspartnere.

Udviklings- og Kapacitetssektionen har til opgave at bidrage til udvikling af Forsvarets strategi for Forsvarets etablissementer. Sektionen er placeret fysisk i Hjørring og er bemandet med 14 civile og militære sagsbehandlere og en chef. Vi er en del af planlægningsafdelingen, hvor vi arbejder med koordinering og udarbejdelse af policy-, strategi- og konceptarbejde inden for etablissementsområdet. Vores opgaveportefølje spænder bredt, inden for alle Forsvarets domæner – det vil sige land-, sø-, luft-, cyber- og ruminfrastruktur.

Dagligdagen i sektionen er travl, og sagerne spænder vidt. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et effektivt samarbejde, indadtil såvel som udadtil.

Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider under hensynstagen til opgaveløsningen og de tilhørende terminer.

Om stillingen
Som vores nye kollega, vil du blandt andet komme til at arbejde med projekter, der kræver, at du er fremsynet og helhedsorienteret.

Stillingen er strategisk orienteret og fokuserer på den overordnede udvikling af Forsvarets etableringsstruktur – du vil derfor blive en central aktør i arbejdet med strategisk udvikling i tæt samarbejde med kommandoerne.

Arbejdsopgaverne inkluderer strategisk analyse, udarbejdelse af konceptuelle udviklingsplaner og tæt dialog med operative enheder og styrelser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte bidrag til forsvarsforliget i form af analysearbejde, fremtidig etablissementsudvikling og udarbejdelse af strategi- og konceptdokumenter, internt såvel som i samarbejde med relevante kommandoer, samt bidrage til analyser, der understøtter Forsvarets strategiske planer.

Stillingen giver mulighed for at tilpasse indholdet over tid ligesom der er gode muligheder for kompetenceudvikling

Om dig
Vi søger en kandidat med erfaring inden for strategisk planlægning og analyse, eventuelt med kendskab til Forsvarets operative strukturer.

Du kan have en akademisk baggrund eller en militær baggrund. Vigtigst er, at du har de nødvendige færdigheder og erfaringer til at varetage stillingens opgaver, og at din profil passer ind i resten af teamet.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og i teams, have gode kommunikations- og planlægningsevner samt kunne håndtere uforudsete ændringer i en dynamisk hverdag. Det forventes, at du kan kommunikere på dansk og i et vist omfang på skriftlig engelsk, da enkelte opgaver og dokumenter indimellem udarbejdes på engelsk. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og er i stand til at træffe nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår. Du skal kunne samarbejde på flere niveauer, og have forståelse for de operative enheders situation og være i stand til at omsætte operative behov til strategiske beslutninger.

Vi gør opmærksom på at stillingen også er slået op militært.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i Hjørring. Der vil dog kunne indgås nærmere aftale om fast tjenestested.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Thomas Nedergaard tlf.: 4171 0404 eller mail: FES-CHUKS@MIL.DK.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. nr. 3266 5036.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du skal vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, samt øvrige for ansøgningen relevante dokumenter.

Ansøgningsfristen er den 3. august. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse fra 01. september 2025, eller efter aftale

Om Etablissement og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje. Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fcfc84b7-79a3-4829-96fc-3de7487a7179

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook