Stor hæder til Supervin

Profilbillede
dato

Supervin har bevist, at det også er et særligt godt sted at købe øl. Derfor får virksomheden nu Dansk Ølmærke, som uddeles hvert andet år.

For at få tildelt Dansk Ølmærke skal butikken udmærke sig ved at have et flot udvalg af øl og have stor viden om, hvad god øl er. Derudover skal personalet have både evne og vilje til at give vejledning i køb af god øl. Der skal også gerne være en løbende udskiftning i sortimentet og en pæn bredde i øltyperne, som gerne må være både indenlandske og udenlandske. 

Vi spurgte Lars Ziegler Pedersen, der er ansvarlig for udvalget af øl i Supervin, hvorfor Ølmærket i år landede hos virksomheden i Højene:

”Vi har jo flere års erfaring i at lave kampagner og ”vinfestivaler”, men i år havde vi også planlagt en stort anlagt ”øl-event”, i samarbejde med Danske Ølentusiaster Hjørring, hvor adskillige både bryggere og importører havde lovet at deltage. Jeg tror, det var en medvirkende årsag. Meningen var, at det skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed, som langsomt skulle vokse. Desværre måtte vi aflyse, da coronaen lukkede Danmark. Derfor er vi særligt stolte over, at Danske Ølentusiaster alligevel har valgt at give os Dansk Ølmærke. Næste år skal vi nok vise, at vi virkelig har fortjent prisen. Vi agter at forbedre vores sortiment både i bredden og dybden, så vi ligesom inden for vinhandel får en skarp profil som leverandør af kvalitetsøl til særdeles konkurrencedygtige priser”.

Om Supervin:

Supervin driver en af Danmarks største vinportaler - supervin.dk - samt Jyllands største fysiske detailbutik for vin, spiritus, øl, chokolade og lækkerier. Desuden har firmaet en hastigt ekspanderende BtB-afdeling, som arbejder med vingaver, gavekurve og rabataftaler på kvalitetsvine til virksomheder, organisationer og foreninger. Endelig har Supervin har desuden et søsterselskab, NOVIN, der beskæftiger sig med import og engrossalg.

Om Danske Ølentusiaster:

Danske Ølentusiaster arbejder blandt andet for et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper og forsøger at oplyse og skabe debat om øl. 

Kilde: Svende / Supervin

Seneste på facebook