Drømmen om at bo flere generationer under samme tag kan nu blive en realitet med denne rummelige ejendom ved Horne, der er præsenteret af Nybolig Hjørring. Dette charmerende nedlagte landbrug fra 1972 tilbyder to separate boliger fordelt på 307 m² med otte værelser, sauna og overdækket morgenaltan i den største bolig. Oplev fredelige omgivelser med cykelafstand til lokale faciliteter og kort kørsel til Hirtshals og stranden.
Adresse: Snevrevej 4A
Højrup,Horne, 9850 Hirtshals
Pris: 3.095.000

Drømmer I om at bo flere generationer under samme tag? Eller er I to familier, der ønsker at leve side om side? Så er denne ejendom i Højrup ved Horne uden tvivl værd at se nærmere på. Her er tale om et nedlagt landbrug, hvis store stuehus byder på to separate boliger.
Ejendommen er fra 1972, og den er opført i gule sten med klassisk sadeltag. Inden døre kan I se frem til 307 kvadratmeter, der er fordelt over halvandet plan.
Den største bolig indeholder intet mindre end otte værelser, hvoraf flere er særdeles rummelige. Tre af værelserne er placeret i stueplan sammen med et badeværelse, der både har badekar og muret bruseniche. Etagen har endvidere et køkken, et bryggers og en stor opholdsstue samt en velintegreret udestue med brændeovn.

Førstesalen inkluderer de resterende fem værelser og yderligere to badeværelser – det ene med tilhørende sauna. Her er tillige endnu en stor stue, som har tekøkken og udgang til en overdækket morgenaltan.
Bolig nummer to har badeværelse på begge plan, og hjemmet er derudover indrettet med to værelser, et åbent køkken og en stue, der har terrassedør til udemiljøet. Der er også et vaskerum og en møblerbar repos.
Haven er anlagt med havegang, grøn beplantning og flere terrasser, heriblandt en sydvestvendt fliseterrasse, som har udekøkken med vask. I den ene afdeling af haven er der også flere højbede og et drivhus, og med til ejendommen følger slutteligt et udhus på hele 200 kvadratmeter.
I bosætter jer i fredfyldte, landlige omgivelser med bugtende marker og frodige skovstykker. Fra adressen er der cykelafstand til Horne, hvor I både finder skole, børnehus og idrætsfaciliteter. Hyggelige Hirtshals nås på under ti minutters kørsel, og der er samme kort afstand til stranden.
Boligens areal: 431m2
Værelser: 10
Grundareal: 40626m2
Ejerudgift pr. måned: 3.895kr.
Er I klar til at opleve boligen? Bestil en personlig fremvisning her.