En lokal virksomhedsejer fra Hjørring er blevet dømt for at have snydt med coronastøtte. I alt har personen snydt sig til 347.000 kroner i coronastøtte.
I forbindelse med coronavirussen og alle de forskellige restriktioner har regeringen tilbudt virksomheder hjælpepakker, da mange virksomheder har mistet store dele af deres omsætning. Det var for at hjælpe de virksomheder, som har brug for det.
En 54-årig virksomhedsejer fra Hjørring blev dog meget kreativ med hensyn til at søge støtte gennem disse hjælpepakker og lykkedes derfor med at snyde staten for hele 347.000 kroner. Det var alle penge, som han rent faktisk ikke var berettiget til.
Derfor har manden nu fået en bøde på tæt på en million kroner, samt to års ubetinget fængsel. Det er Retten i Hjørring, der kommer frem til denne konklusion.
Tiltalen er baseret på svig med offentlige midler. Manden har søgt om støtte fra hjælpepakkerne over flere forskellige gange, hvor han nogle gange er lykkedes med at modtage penge og andre gange ikke. Derudover har han også søgt med falske data omkring hans virksomhed og virksomhedens situation, hvilket er grunden til at han nu skylder staten tæt på 1 million kroner.