Stilren liebhaverejendom - mulighed for erhverv i stort anneks

dato

Midt i Hjørring præsenterer Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager denne eksklusive villa på Sct Cathrine Vej, der er indbegrebet af kvalitet og stil. Opført i 1953 og løbende renoveret indtil 2023, byder hjemmet på 221 m² fordelt på forskudte plan, 4 værelser, og imponerende fællesrum med HTH-køkken. Der er yderligere et 99 m² anneks, smukke udendørsomgivelser med rododendronbed, terrasse og carport.

Adresse: Sct Cathrine Vej 10 9800 Hjørring
Pris: 5.495.000

Se boligen her

Allerede udefra er det tydeligt at se, at ejendommen her på Sct Cathrine Vej er noget særligt. Fra huset og haven til annekset og carporten - alt er præget af kvalitet og gennemtænkte løsninger.

Villaen er opført i 1953, og fra 2007 til 2023 er der både bygget til samt foretaget renoveringer ad flere omgange. Seneste kan det benævnes at det øvre plan, samt det indvendige i annekset er renoveret i 2023. Såvel synlige som skjulte forbedringer er udført i materialer fra øverste hylde, og hele hjemmet fremstår med et eksklusivt og stilrent udtryk.

Huset har et samlet boligareal på 221 kvadratmeter og er indrettet i forskudte plan - en detalje, der skaber en spændende rumfornemmelse i boligen.

Det sociale liv foregår på husets øvre plan, hvor entré, køkken-alrum og stue er forenet i ét stort, åbent miljø. Ligesom i flere af boligens øvrige rum er gulvet beklædt med smukke 45x90 klinker, og det diskrete akustikloft i gips sikrer et behageligt lydklima.

Hth lægger navn til den lækre køkkensektion, der blandt andet har Silestone-bordplade, Quooker og Siemens hvidevarer.

Boligen indeholder endvidere fire værelser og to badeværelser. Tre af værelserne er samlet på det nedre plan, der udover et badeværelse også inkluderer et bryggers og et depot. Alle værelserne har egetræsplankegulve, og husets trapper har ligeledes trin i egetræ.

Det 99 kvadratmeter store anneks er opført i 2019 i samme stil og høje kvalitet som huset. Her er både køkken, badeværelse og bryggers.

Et frodigt rhododendronbed pryder forhaven, mens den lukkede baghave er anlagt med æbletræer, havegang og flere terrasser i forskellige niveauer. Her skal særligt fremhæves den store, hævede terrasse, som får sol fra syd og vest. Haven har endvidere udebelysning, og der er tillige belysning i carporten. Denne er bygget med listetag i kulsort pap.

Ejendommen ligger attraktivt placeret centralt i Hjørring, tæt på både indkøb, skole, skov og centrum.

Boligens areal: 320m2
Værelser: 6
Grundareal: 1198m2
Ejerudgift pr. måned: 3.118kr.

Er I klar til at se boligen? Book en personlig fremvisning lige her.

åbningstider

Mandag: 9.00 - 17.00
Tirsdag: 9.00 - 17.00
Onsdag: 9.00 - 17.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 16.00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: Efter aftale

Seneste på facebook